Om bannerreklamer og økonomien bag dem

Hvis man bruger nettet i det daglige, kan man ikke undgå at støde på bannere, for bannerne findes overalt på Internettet. Nogle gange er de irriterende. Andre gange undrer man sig over dem, og ind i mellem kan man finde frem til nye og interessante hjemmesider ved at klikke på dem. Men hvad er bannere overhovedet for noget? På baggrund af et par års erfaringer med bannere, vil jeg i denne artikel prøve at samle informationer om bannere.

Du kan på de følgende sider læse om:

  • Introduktion til bannere og deres økonomi
  • Byt eller handel
  • De tre partnere og økonomien
  • Trafik = kroner
  • Banner-bureauer (networks)
  • Click-through rate
  • Antallet af eksponeringer
  • Cost per et eller andet
  • Eksempler på bannere
  • Bag om banneret
  • Amerikanske networks for mindre sites
  • Karbos holdning til bannerreklamer

    Artiklen er meget omfattende, synes jeg selv. Jeg har forsøgt, at samle en fuldstændig beskrivelse af emnet. Så god fornøjelse!

    Michael Karbo, Valby, oktober-november 2000

    OBS: Du kan med fordel printe siderne. Der er meget læsestof.


    Hvad er bannere?

    Bannere er typisk små grafikfiler, som placeres på hjemmesider på nettet. Øverst på denne side ses fx en bannerreklame i det mest almindelige format (486 x 60 pixels). Men der findes bannere i en række andre (mere eller mindre standardiserede) størrelser.

    Banneret (grafikfilen) er samtidig et link. Når man klikker på det, indlæses en anden website - det er meningen med banneret. Brugeren skal fatte interesse for banneret, og klikke på det, så han/hun kommer frem til den hjemmeside, der "gemmer sig" bag banneret.

    Banneret indgår i et kommercielt økonomisk kredsløb eller evt. i en byttehandel.

    Opsummering

    På denne måde kan vi opsummere at:

  • Bannerreklamen er ofte en grafikfil placeret på en hjemmeside
  • Bannere findes i forskellige pixel-størrelser
  • Bannerreklamen er knyttet til et link
  • Bannerreklamen er gerne kommerciel


    Fortsættes …


    Copyright (c) 2000-2001 by Michael B. Karbo.