3.1 Musehistorie

Musen er et hjælpemiddel til navigation på skærmen. Den kan pege, markere og klikke på forskellige måder på skærmen. Den evne udnyttes i meget høj grad i de moderne Windows - baserede pc'er.

Mere 40 år på bagen

I 1950'erne tog man de første tilløb til udvikling af musen. I visse luftfartscentre benyttede man da en joystick-lignende styrepind til navigation på radarskærme.

Senere, i 1963, udviklede amerikaneren Douglas Engelbart en dims, han kaldte X-Y position Indicator for Display System. Det var den første rigtige mus. En lille trækasse med hjul, som kunne give en grafisk navigation på computerskærme:

Dimsen havde to hjul på undersiden og en stor rød knap på oversiden.

Engelbart og hans folk eksperimenterede meget med brugerflader. Blandt andet udviklede de fod- og knæ-betjente apparater:

Palo Alto

Midt i 1970'erne fik musen nyt liv. Firmaet Xerox udviklede (i deres Palo Alto Research Centre) stamfaderen til den mus, som først MacIntosh- og siden Windows-baserede pc'er er så dybt afhængige af. Her ses et tidligt design:

Og et til:

I dag findes der mus i utallige udførelser og af mange forskellige fabrikater (med Microsoft og Logitech som de førende). I det følgende ser vi på de forskellige typer, og så ser vi på det problematiske ved musen.


Næste modul

Forrige modul


Copyright Michael Karbo.