3.6 Trackball

En trackball er en "mus der ligger på ryggen". Designet har været kendt i mange år, men først de senere år har den fået stor udbredelse.

Her ses den mest enkle Trackball, der findes på markedet:

Det er en Logitech Marble Mouse, som har bare to knapper og en kugle. Lidt primitiv er den, men den virker og er billig.

Trackman Marble FX

I den bedre ende finde vi Trackman Marble FX, som er fremragende, efter min mening. Dog har den ikke et rullehjul.

Jeg bruger trackball'en meget; den er supplement til og nogle gange erstatning for musen. Jeg har på fornemmelsen, at temmelig mange andre brugere også er meget begejstrede for netop denne model. Den er også blevet testvinder i flere forbrugerblade:

God ergonomi

Fordelen ved trackballen er, at du udelukkende bruger fingrene til bevægelsen. Det burde faktisk være muligt at arbejde meget ergonomisk korrekt med en trackball, for man kan hvile underarmen, mens man "tracker".

Se også Phillips SpeechMike Pro, som integrerer mikrofon, højttalere og trackball.


Næste modul

Forrige modul


Copyright Michael Karbo.