7.4 Tilret Windows og Word

Du har store muligheder for selv at gøre din Windows-arbejdsflade mere brugervenlig. Det har gjort meget ud af at beskrive i mine hæfter, men lad fremhæve følgende:

  • Læg genveje alle vegne - på skrivebordet, i mapper osv.
  • Brug enkeltkliks-setup (I Windows 98 web-format). Se Windows tip nr. 11.
  • Brug QuickLaunch-knapperne ("hurtig-knapperne") som er beskrevet i Windows 98 - lær det selv).
  • Tilknyt evt. tastaturgenveje til opstart af programmer.
  • Køb MacroExpress, som er et shareware-program, der kan tildele tastaturgenveje til ethvert andet program. Det virker, jeg kunne ikke selv undvære det. Se Windows tip nr. 16.


    Tilret Word

    De fleste benytter i dag Word til tekstbehandling, og det gør jeg også selv. Det er gode muligheder for at indrette sig ergonomisk i det program. Lad mig nævne:

    Tastatur-betjening. Alle menupunkter kan vælges uden brug af mus. Det sker ved tastsekvenser som Alt+v, o. Du holder Alt-tasten nede og trykker på bogstavet v. Derefter et lille tast på bogstavet o. Det tager ingen tid, og resultatet her et skift til onlinevisning i Word 97. Det er bare et eksempel, men alt for mange overser denne utroligt enkle betjeningsmåde.

    Opret personlige værktøjslinjer. Du kan skabe din egen værktøjslinje med hurtig adgang til de funktioner, du ofte benytter. Placér linjen i bunden af skærmbilledet, hvor den er lettere at nå.

    Skærmvisningen. Skift mellem de forskellige visninger. Det giver variation, og hver visning har sine fordele.

    Funktionen Gå tilbage. Brug den, når du navigerer i et stort dokument. Det sparer meget klikkeri.

    Tastatur-makroer. Lav selv makroer til de operationer, du oftest benytter. Det kan virkelig speede arbejdet op og spare dig for en masse arbejde med mus og taster.

    Tastaturgenveje. Lav dem og tildel dem til funktioner, typografier mv. Så sparer du også på musen. Dette arbejde kræver lidt tilvænning, men hvis man investerer tid og opmærksomhed i det, giver det en uovertruffen funktionalitet. Og Word er god til det.

    I det hele taget: Lær dig Word grundigt at kende. Ofte ser jeg folk sidde og bruge lang, lang tid på at komme igennem opgaver, som kunne være udført med i ganske få operationer, hvis de havde kendt programmet ordentligt. Det giver også unødvendigt slid på hænder og arme.

    Alt dette er beskrevet med eksempler og øvelser i mine hæfter Word 97 - lær det selv og Word 2000 - lær det selv. Så dem vil jeg absolut anbefale til enhver, der benytter Word i det daglige.


    Berøringsfølsomme skærme

    Lad mig endelig til sidst nævne en smart lille facilitet, som du finder på visse bærbare PC'er. Nemlig den berøringsfølsomme skærm. Der kan du klikke dig gennem menuer mv. ved hjælp af fingrene. Det er faktisk rigtig smart - også fra en ergonomisk synsvinkel.

    Vi kan håbe at fremtidige pc'er en gang leveres med berøringsfølsomme skærm - samt en pegepind af en art - mange ville i hvert fald kunne have glæde af det.


    Næste modul

    Forrige modul


    Copyright Michael Karbo.