Modul 10b2. Om LAN - netværk - fortsat

Peer to peer net med Windows 95 arbejdsgruppe

  • Næste side
  • Forrige side

  • En Peer-to-Peer-arbejdsgruppe er et lokalnet, som er utroligt let at opsætte. Det kræver bare, at der er et net mellem og Windows 95 på de pc'er, der skal forbindes. Figuren herunder viser et peer to peer netværk, som er den enkleste type net.

    Fidusen med disse net er, at den enkelte pcbåde kan være server og klient i forhold til nettet. Der er altså ingen 100% server i gammel Novell-forstand. I et traditionelt Novell-netværk har man én pc'er, der tages ud og bruges til server og ikke andet. Det samme sker i større netværk, hvor man sætter en NT-server op. Den fungerer gerne som login-, fil- og print-server. Alle øvrige maskiner, som bruges til at arbejde på, kaldes "klienter" eller på engelsk:workstations.

    Anderledes er det med peer to peer. Se de fem pc'er (A, B, C, D og E) i den følgende figur. Der er tale om en arbejdsgruppe (workgroup), som er den mest udbredte type netværk til mindre net. Windows 95 er nærmest født til at indgå i arbejdsgrupper. Studér figuren og læs den efterfølgende forklaring:

    Alle fem pc'er er klienter i forhold til hinanden. To af maskinerne fungerer desuden samtidig som servere:

    A-maskinen

    A-maskinen har tilsluttet en printer. Brugeren på A printer normalt på sin printer, der sikkert er tilsluttet den parallelle port LPT1. De andre brugere skriver også til printeren, det sker bare via netværket.

    C-maskinen

    C-maskinen har en større harddisk end de andre. Derfor er den sat op, så en del af harddisken (en mappe) er delt. Den stilles til rådighed på nettet, og de øvrige brugere kan se mappen, der kan sættes til at optræde som et fælles drev (fx drev F:\). Samtidig rummer C-maskinen nettets postkontor, der gør at brugerne kan skrive elektronisk post til hinanden, og de kan have et fælles kaldendersystem mv.

    Fem brugere

    Alle fem brugere kan hente og gemme data på de fælles drev, og alle fem kan printe på samme printer. Den eneste begrænsning er, at de to servermaskiner skal være tændt, for at ressourcerne er tilgængelige. Bemærk, at såvel A- som C-maskinen begge optræder som servere og klienter:

  • A-maskinen er printeserver for de fire andre pc'er, men fil- og mail-klient i forhold til C.

  • C-maskinen er print-klient i forhold til A, men fil- og mail-server i forhold til de øvrige maskiner.


    Om båndbredde

    Netværks-hastigheder måles i Mbit. Det betyder egentligt megabit pr. sekund. Et 10 Mbit-netværk kan i praksis højest flytte omkring 700 KB/sekund mellem to pc'er. Derfor går flere og flere over til 100 Mbit net, hvor båndbredden er flerdoblet (desværre ikke 10-doblet).

    Faktisk er man allerede på vej med Gigabit-net, hvor overførslen er oppe på 1000 megabit pr. sekund. Det svarer til 50 MB/sek i praksis!


  • Næste side
  • Forrige side


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.