Modul 10c4a. Om ADSL

  • Næste side
  • Forrige side

  • ADSL og kabelmodemer

    ADSL er et populært alternativ til ISDN. Teknologien kan for alvorsætte fart under Internettet.

    ADSL er en helt anden form for modems, som de største Internet-udbydere kan levere. Teknikken hedder ADSL (Asynchronous Digital Subscriber Line ).

    ADSL har længe været færdigudviklet, og den fungerer, det har bare taget uendelig lang tid at få den ud til forbrugerne. Men i år 2000 lykkedes det endeligt at få Tele Danmark, Cybercity og World Online til at levere ADSL i Danmark. Og siden er det gået stærkt.

    ADSL er en forbindelse, der kan sendes gennem de almindelige kobberledninger, som der ligger millioner af km af verden over. Du må bare højest bo tre-fem km fra en telefoncentral.

    ADSL-signalerne kører på almindelige telefonsignaler. ADSL forbindelsen udnytter, at der er en betydelig større båndbredde (op til ca. 10Mbit i et parsnoet kabel) i ledningsnettet end det der kræves til telefoni. Ved at bruge båndpasfilter bruges det øverste af kablets båndbredde til datakommunikation medens det nederste fortsat anvendes til enten analog eller digital (ISDN) telefoni (tak til John Nyrup for forklaringen).

    Det betyder, at du er "always on" med ADSL, du har en permanent opkobling til Internettet, og kan benytte telefonen samtidig - ganske uafhængigt. ADSL-transmission virker dog også på den moderne kabel-type (twisted pair), som bruges i LAN's.

    Egentlig er DSL en samling af mange forskellige standarder. ADSL er asymetrisk DSL; forbindelsen er asymetrisk på den måde, at du kan modtage data med måske 512 Kbit pr. sekund, men du kan kun sende med 128 Kbit pr. sekund. Det afhænger af abonnementet.


    Sammenligning af båndbredde

    Ukomprimerede data. Cirka-tal!
    28.8
    modem
    K56
    Modem
    ISDN
    (enkelt)
    ISDN
    (dobbelt)
    ADSL
    512/128
    Kabelmodem
    Højeste modtagelses-
    hastighed
    3.000
    bytes/sek.
    4.500
    bytes/sek.
    7.000 bytes/sek
    14.000 bytes/sek
    56.000 bytes/sek
    3.000.000 bytes/sek
    Højeste sende-
    hastighed
    3.000
    bytes/sek.
    3.000
    bytes/sek.
    7.000 bytes/sek
    14.000 bytes/sek14.000
    bytes/sek
    300.000 bytes/sek

    Problemet med ADSL har været, at teknikken er "for god". Den kan "skaleres" op til meget højere hastigheder. Teleselskaberne har formentlig tilbageholdt ADSL i mange år på grund af det givtige marked for internationale telefonsamtaler. med ADSL bliver det nemlig realistisk at indføre IP-telefoni. Udlands-telefoni er en stor indtjeningskilde; i dag koster det stort set det samme i kostpriser at ringe fra København til Skælskør som til Chicago. Men kunden betaler op til 10 gange så meget, når samtalen går til udlandet.

    Med ADSL kan store dele af udlandstelefonien komme til at gå over Internettet, hvor det kan klares til lokal takst.

    Med ADSL er der overhovedet ingen problemer med båndbredden - du vil kunne snakke i telefon med video-billede på og surfe samtidig.


    Kabelmodemer

    Et kabelmodem er en boks, som tilsluttes et bredbåndsnet og derigennem giver adgang til Internettet. Bredbåndsnettet er typisk de kabler, der bringer TV ud i de små hjem. Bynet kaldes de nogle steder. Hvis en Internet-udbyder kan få adgang til sådan et bynet, kan det bruges til meget hurtige Internetforbindelser. Det skulle fungere meget fint; i Danmark var der tidligt forsøg i Århus og i Næstved (StofaNet). I dag har Tele Danmark også kabelmodem på programmet; problemet er dog, at de kun fungerer en-vejs. Du skal fortsat bruge et almindeligt modem til at "bestille" data; leveringen foregår så over kabelmodemet.


  • Næste side
  • Forrige side


    Læs meget mere om Internet i hæftet "Internet - lær det selv".
    Se også Internet med Windows 98, fra IDG Forlag.

    Læs meget mere om hjemmesider og HTML i hæftet "Hjemmesider- lær det selv".