Modul 2a.5 Pc'ens opbygning - fortsat

Her er indholdet:

  • BIOS-programmerne
  • Adapter ROM
  • Tegntabel 437
  • ATX
  • Næste side
  • Forrige side

  • BIOS-programmerne

    Under opstarten indlæses BIOS-programmerne fra ROM-kredse. BIOS står for Basic Input Output System og det er programmer, der er bundet til bestemt hardware. Der er fx en BIOS-rutine, der fortæller, hvordan pc'en aflæser input fra tastaturet:

    BIOS er et led i den IBM-kompatible pc's modul-opbygning. BIOS-programrutinerne kontrollerer hardware, og brugeren (programmøren) styrer hardware via kald til BIOS. BIOS fylder 64 KB, og programmerne ligger gemt i ROM-kredse på bundkortet.

    Reserverede områder

    I det originale PC-design var der kun 1 MB RAM tilrådighed. Denne RAM adresseres ved hjælp af et hex-talssystem, så hver enkelt byte har en adresse fra 00000 til FFFFF.

    I dette lagerrum indlæses vigtige dele af systemsoftware. Og i dette adresserum optræder toreserverede områder:

    Hex-adresse I Kilobytes Benyttes af
    C0000-C8000 768-800 Grafikkorts BIOS
    F0000 - FFFFF 960-1024 Motherboard BIOS

    Disse adresseområder er altså fra start af reserveret til de to typer BIOS, som mappes ind i RAM'ens adresserum. Det betyder, at andre adaptere ikke kan mappe deres BIOS-rutiner ind på disse adresser.

    Hvis pc'en er sat tilshadowing ("Shadow RAM" i Setup-programmet), så kopieres denne BIOS-kode ind i RAM. Hvis det ikke er tilfældet, skal den indlæses direkte fra ROM-kredsen. Det er noget langsommere.


    Adapter ROM

    Under opstarten indlæses BIOS fra ROM-kredsene. Oplysningerne suppleres med de forskellige systemdata, der er gemt i CMOS-lageret. Ydermere findes der BIOS-kode på adapterne (indstikskortene).

    Adapterne er ekstern hardware, set fra bundkortets side, og BIOS-kode, som er knyttet til adapteren skal også medtages i konfigurationen. Derfor aflæses denne adapter-ROM under opstarten, og programkoden flettes sammen med den øvrige BIOS. Det hele indlæses i RAM, hvor det står klar til styresystemet, som du kan se her:

    I øvrigt er BIOS-rutinerne ikke altid i brug. De kan betragtes som nogle ret primitive programlag, der findes i pc'en. Mange programmer forbigår BIOS i det daglige. I så fald "skriver de direkte til hardware", som man siger det.

    Windows rummer programstykker, der kan skrive direkte til alverdens hardware - udenom BIOS-rutinerne. Et eksempel er COM-portene. Hvis man benytter de BIOS-rutiner, der knytter sig til dem, kan der højst transmitteres med 9600 baud via modem. Det er jo ikke tilstrækkeligt, og derfor vil Windows selv tage kontrol over COM-porten.

    Læs mere om BIOS i modul 6c.


    Tegntabel 437

    BIOS rummer en enkelt tegntabel, nemlig den amerikanske 437. Det betyder, at pc'en altid kan fungere med sit tastatur - bare med amerikansk tastaturlayout. Du vil opleve det, hvis du booter din pc med indlæsning af en totalt "bar" DOS, dvs. uden indlæsning af tegntabeller og KEYB.COM mv. Så virker det amerikanske tastatur, og man må fx trykke [Shift]+[æ] for at få et kolon.

    Tegntabel 437 ligger altså i ROM-BIOS. Alle andre tegntabeller skal indlæses fra disk, hvorefter de erstatter den hardware-baserede 437. På DOS-maskiner kan man i øvrigt indlæse den oprindelige tegntabel fra BIOS ved hjælp af tastningen [Control]+[Alt]+[F1]. [Control]+[Alt]+[F2] går tillbage til den nationale.

    BIOS-update

    BIOS-programmerne kan opdateres. De moderne bundkort har nemlig BIOS lagret i flash-ROM, som kan opdateres. Du kan hente ny BIOS-software hos din leverandør eller på Internettet, som kan indlæses på bundkortet. Selve indlæsningen er en lidt speciel affære, hvor du måske skal ned og ændre på en jumper (kontakt) på bundkortet, men det er nu heller ikke noget man gør til daglig. Det er fint, at muligheden er der.


    ATX

    Den nyeste standard for pc-elektronik hedder ATX. Det består i en ny type bundkort, af samme størrelse som de gamle (ca. 30,5 X 19 cm); ATX-boardet er blot drejet 90 grader for at åbne bedre udnyttelse af printkortet.

    I/O-stikkene til COM1, COM2 og LPT, til tastatur og mus samt til USB sidder monteret på selve bundkortet. ATX-kortet kræver bestemte kabinetter, hvor der er plads til en I/O-plade på 4,5 X 16 cm. ATX er designet af Intel, men har vundet almen anderkendelse.

    ATX-bundkortet er mere ”intelligent” end den almindelige type, og det vil i løbet af få år blive meget udbredt. Det indeholder avancerede kontrolfaciliter, hvor BIOS-programmet løbende kontrollerer CPU'en temperatur og elektriske spændinger, blæserens omdrejningshastighed mv. Hvis der sker en overopvarmning, lukker pc’en automatisk ned. Pc'en kan også tændes startes af fx modemsignaler, for strømforsyningen styres af bundkortet. Tænd/sluk-knappen "downer" pc'en uden at slukke den helt.

    Hvis du vil have en fremtidssikret pc, er ATX-layoutet noget, du skal gå efter.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Læs også videre om I/O-busserne i modul 2c.

    Læs videre om bundkortets chipsæt i modul 2d.

    Læs videre om RAM i modul 2e.

    Læs videre om BIOS i modul 6c.


    Copyright (c) 1996-2002 by Michael B. Karbo.