Modul 2c.1 Om I/O-busserne

På disse sider kan du læse om de vigtige afledninger af systembussen, I/O-busserne, som der er flere forskellige af.


Indholdet:

  • Introduktion til I/O-busserne
  • Hvad gør en I/O-bus?

  • Næste side
  • Forrige side

  • Introduktion til I/O-busserne

    Vi så tidligere, at pc'ens busser er de helt centrale dataveje på bundkortet. Den "første" bus er systembussen , der forbinder CPU med RAM. Den kaldes også lokalbussen, og dens hastighed og bredde afhænger helt af bundkortets CPU. Typisk vil systembussen være 64 bit bred og arbejde ved 66 MHz eller 100 MHz. Så stor en hastighed skaber en del elektrisk støj og andre problemer, og derfor må dens hastighed drosles ned, når vi skal have data bragt videre ud på indstikskort mv. De færreste indstikskort fungerer ved mere end 40 MHz - så står elektronikken af, chipsene kan simpelthen ikke reagere så hurtigt. Derfor har den moderne pc flere busser.

    Synkron eller asynkron bus

    De første pc'er havde imidlertid kun én bus, som var fælles for CPU, RAM og I/O-enheder:

    De gamle 1. og 2. generations CPU'er kørte jo ved en ret lav klokfrekvens, og derfor kunne alle enheder følges pænt ad. Dette kaldes en lokalbus. Det betyder, at alle CPU, RAM og alle I/O-enheder kører synkront - de arbejder i samme takt og følger den samme klokfrekvens. I de første pc'er kunne man fx sætte mere RAM i pc'en ved at montere en adapter i en ledig udvidelsesslot. En adapter, hvor RAM var monteret. Det ville være helt utænkeligt idag.

    Først i 1987 fandt Compaq på at skille systembus fra I/O-bus, så de kunne køre med hver deres hastighed. Denne multi-bus arkitektur har været gældende siden. De modernepc'er har endda flere forskellige I/O-busser. Busserne kører oftestasynkront - de følges ikke ad i samme takt. Hver bus har sin egen klokfrekvens.


    Hvad gør en I/O-bus?

    I/O-busserne forbinder CPU'en til alle andre enheder end RAM. Der flyttes data på busserne: data fra den ene enhed og til den anden, og data fra enheder til CPU og RAM. I/O-busserne adskiller sig fra systembussen med hensyn til hastighed - tempoet vil altid være droslet ned i forhold systembussen.

    Op i gennem tiderne er der udviklet flere forskellige I/O-busser, men på moderne pc'er finder du i hvert fald fire væsentlige busser:

  • ISA-bussen, som er en gammel lavhastighedsbus, der snart forventes udfaset.
  • PCI-bussen, som er en ny højhastighedsbus.
  • AGP-bussen, som er den kraftigste, men som kun bruges til grafikkortet.
  • USB-bussen, som er en ny lavhastighedsbus.

    Alle I/O-busser er egentligt afledninger af systembussen, som det tidligere er omtalt. På bundkortet ender den i et par controller-chip, som danner en "broer" (bridge) til de andre busser. Disse "broer" udgøres afchipsættet,der gennemgås i modul 2d.

    Den nyeste I/O-bus USB (Universal Serial Bus) er relativt set en lavhastighedsbus, som erstatter den håbløse meget gamle ISA-bus.

    I det hele taget har busserne haft en helt central placering i pc'ens dataudvekslingen. Alle enheder bortset fra CPU'en kommunikerer nemlig til hinanden og til RAM via de forskellige I/O-busser. Her ser du en illustration af denne logik:


  • Næste side
  • Foregående modul


    Lær mere

    Læs om lydkort på PCI-bus fremfor ISA-bus i modul 7c.

    Læs videre om bundkortets chipsæt i modul 2d

    Læs videre om RAM i modul 2e

    Læsmodul 5a om Indstikskort, hvor vi anskuer I/O-busserne fra den modsatte side.

    Om interfaces: EIDE, Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.