Modul 2c.5 Om I/O-busserne

Indholdet:

  • PCI-bussen
  • Videreudvikling
  • NGIO

  • Næste side
  • Forrige side

  • PCI-bussen

    PCI er halvfemsernes højhastighedsbus til pc-brug. Navnet står for Peripheral Component Interconnect. Bussen er et Intel-produkt, som i dag bruges i alle pc'er og andre computere.

    PCI er en højhastighedsbus, som egentlig er 32 bit bred, men som i praksis kan virke som en 64-bit bus. Med en klokfrekvens på 33 MHz yder den en dataoverførelse på maksimalt 132 Mb/sek. Teoretisk set kan der være op til 8 enheder på den med hastighed op til 200 MHz.

    PCI-bussen er processor-uafhængig, idet den kan benyttes til alle 32- eller 64-bit processorer, så den findes på andre computere end pc'erne. Samtidig er bussen på sin vis kompatibel med ISA-bussen, da PCI-enheder kan reagere på ISA-bussens signaler, danne de samme IRQ'er mv.

    PCI-bussen er buffered i forhold til CPU'en og de perifere enheder. Det betyder, at CPU'en kan aflevere sine data til bufferen, hvorefter den kan tage sig af andre opgaver. Bussen håndterer selv den videre forsendelse i sit eget tempo. Modsat kan PCI-adapterne også aflevere data til bufferen, uanset om CPU'en har tid til at behandle dem. De står blot i kø og afventer, at der er plads på systembussen, der fører dem videre til CPU'en. Under optimale omstændigheder sender PCI-bussen én portion data (32 bit) afsted pr. klokkeslag. Nogle gange kræver det to klokkeslag.

    De perifere PCI-enheder kører som følge af alt dette asynkront - i sit eget tempo -i forhold til CPU'en. Dermed er PCI (modsat VL-bussen) ikke en lokal-bus i teknisk forstand.

    Endeligt er PCI-bussen intelligent i forhold til de perifere enheder, idet Plug and Play-standarden er en del af PCI-specifikationerne. Alle adapterkort til PCI er altså selvkonfigurerende. Plug and Play skrives PnP og omtales ofte Plug and Pray.

    På de moderne bundkort har PCI-bussen (ganske som ISA) to "ansigter":

  • Intern PCI-bus, som går til bundkortets to EIDE-kanaler.

  • PCI-udvidelsesbussen, som typisk rummer 3-4 slots til PCI-adaptere.

    Videreudvikling

    PCI-bussen videreudvikles løbende. Der findes en PCI Special Interest Group, bestående af de vigtigste firmaer (Intel, IBM og Apple mfl.), der koordinerer og standardiserer udviklingen.

    Snart forventes den ny version med højere busfrekvens (66 Mhz) og større bredde (64 bit) på markedet. Vi ser sideløbende en udvikling af alternative busser. AGP video bus (Accelerated Graphics Port) og FireWire Bus er eksempler her på.AGP er grundlæggende en 66 MHz PCI bus (i version 2.1) som er peppet op med andre teknologier.

    PCI-X

    Dette projekt omtales under navnene "Project One" og "Future I/O" Det er selskaber som IBM, Mylex, 3COM, Adaptec, HP og Compaq, som ønsker at udvikle en ny high-speed server version af PCI-bussen. Denne ny bus, der også omtales som PCI-X, tillader en båndbredde på op til 1 GB per sekund (en64 bit bred bus med klokfrekvensen 133 MHz).

    Intel's NGIO (Next-Generation I/O)

    NGIO server architecture er et initiativ fra Dell Computer, Hitachi, NEC, Siemens, Sun Microsystems og Intel. Der skal udvikles en ny I/O-arkitektur til server-brug. Dette er et svar på ovennævnte Project One.

    FIO fusionerer med NGIO

    Den 31. August 1999 annoncerede syv af ledende selskaber (Compaq, Dell, Hewlett-Packard Company, IBM, Intel, Microsoft, Sun) at man er blevety enige om at lave en fælles standard, der tager det bedste fra Future I/O (FIO) og fra Next Generation I/O (NGIO).

    Der bliver tale om en åben input/output architecture som især vil kunne udnyttes til server-brug. Båndbredden går helt op til 6 GByte i sekundet.

    Den ny NGIO standard vil næppe komme på markedet før i år 2001.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Læs om lydkort på PCI-bus fremfor ISA-bus i modul 7c.

    Læs videre om bundkortets chipsæt i modul 2d

    Læs videre om RAM i modul 2e

    Læsmodul 5a om Indstikskort, hvor vi anskuer I/O-busserne fra den modsatte side.

    Om interfaces: EIDE, Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.