Modul 2e4. Om Rambus, RIMM

Indholdet:

  • Introduktion til Rambus
  • Teknikken: HiTech RAM
  • 3 varianter med klokdobling
  • Fremtid for Rambus RAM?
  • Næste side
  • Forrige side

  • Rambus eller DDR RAM

    I år 2000 kom en ny og revolutionerende RAM-type på banen - nemlig RDRAM (eller nDRAM). Teknikken er udviklet af Rambus, et mindre amerikansk firma, som chip-giganten Intel har købt sig ind i. Andre må også fremstille RAM'en, det koster bare 2% af salgsprisen i licens.

    RDRAM vil blive billig, lover man, men det var ikke tilfældet i starten. 128 MB kostede i perioder op mod 15.000 kr. Og det var en katastrofe for Intel, som stod med et helt nyt chipsæt (i820), som krævede Rambus.

    Faktisk lader det til, at Intel har forpligtiget sig til udelukkende at benytte Rambus RAM i deres højtydende systemer frem til år 2002. Det har givet problematiske følger for Intel.

    Indtil videre har Rambus RAM ikke været den store kommercielle succes - i hvert fald ikke på pc-fronten. Til gengæld har Rambus RAM fundet anvendelse i Sony PlayStation II og Nintendo64 spillemaskiner.

    Teknikken: HiTech RAM

    Rambus er meget effektiv og langt mere "intelligent" end tidligere tiders RAM: Data sendes i pakker, som ved netværk eller I/O-enheder, og klokfrekvensen angives til 600, 700 og 800 MHz,og den forventes at kunne stige til GigaHertz. Så L2-cache kunne næsten blive overflødig...

    16 bit bred

    Det helt ny ved Rambus er, at modulerne kun er 16 bit brede. Der overføres altså færre data per klokkeslag, men til gengæld er klokfrekvensen meget højere.

    Det "smallere" design betyder bl.a., at chipsene (CPU og controllere) kan klare sig med færre "ben" (pins).

    Rambus-modulerne arbejder med en spænding på 2,5 volt, men spændingen reduceres til 0,5 volt når det er muligt. På denne måde kan både varmeafviklingen og den elektromagnetiske stråling holdes nede.

    RDRAM-modulerne skal placeres ultratæt på CPU'en for at undgå radiostøj.


    3 varianter med klokdobling

    De første tre varianter af Rambus RAM var:

  • PC600
  • PC700
  • PC800

    I virkeligheden arbejder RAM-kredsene kun ved cirka den halve klokfrekvens. Der sker nemlig en form for klokdobling, ligesom i DDR RAM. På den måde har de tre Rambus RAM-typer følgende reelle specifikationer:

    PC800 800/400 MHz
    PC700 712/366 MHz
    PC600 532/266 MHz

    RIMM og CRIMM-modul

    Selve RIMM modulerne ligner almindelige RAM-moduler, som vi kender dem. De har 184 ben og er pakket ind i en metalkasse:

    Med RDRAM skal man udfylde alle RAM-soklerne med moduler. Der skal simpelthen være elektrisk forbindelse fra sokkel til sokkel. Hvis man ikke har RDRAM-moduler til alle sokler, monteres et lille dummy-kort, (CRIMMs med et 'C' for continuity), som kæder soklerne sammen.


    Fremtid for Rambus RAM?

    I hele 1999 og 2000 har Intel haft meget store problemer med at få RDRAM til at virke i praksis. Det medførte store forsinkelse af chipsættet i820. Samtidig har problemet været, at Rambus RAM kræver helt ny fabrikker, så der har været mangel på moduler, og priserne har været skyhøje. Markedet har været modvillige og usikre på Rambus RAM, som er "tromlet frem" af Intel.

    Op igennem år 2001 faldt RAM-priserne markant (for at stige til sidst), men RAMBUS var fortsat cirka dobbelt så dyr som DDR RAM.

    Stort potentiale

    Der er ingen tvivl om, at Rambus har et stort potentiale. Hvis vi kigger på et enkelt 16 bit modul, som arbejder ved 800 MHz, så har det en båndbredde på 1,6 Gigabyte pr. sekund. Det er markant bedre end de 5-800 MB/sek, som PC100 og PC133 SDRAM kan levere.

    Samtidig giver den smalle 16-bit bus mulighed for at bundle 2 eller 4 Rambus RAM kanaler med tilsvarende fordobbling af båndbredden til følge. Eksempelvis bygger Intels high-end chipsæt i850 på dobbelt Rambus RAM kanal. Dermed er båndbredden oppe på 3,2 GB/sek.

    På den baggrund skulle man mene, at Rambus RAM måtte stå stærkt, og det gør teknikken sikkert også. Problemet er bare, at DDR RAM (se følgende modul) er på vej ind som et meget billigt alternativ. DDR RAM kan levere en ydelse, der lægger sig tæt op mod Rambus RAM.

    Den store fordel ved DDR RAM er, at denne teknik repræsenterer en mere "evolutionær" udvikling; chip-producenterne kan med ganske få omstillinger fremstille DDR-moduler på de eksisterende fabrikker. På samme måde er overgangen fra PC133 til DDR RAM relativt ukompliceret, hvad angår design af bundkort. Derfor vil alle de mindre og uafhængige Taiwan-firmaer, som står for en meget stor del af pc-produktionen, foretrække at benytte DDR RAM.

    Rambus på sigt?

    På længere sigt er der nok ikke tvivl om, at fremtiden tilhører RDRAM. Der kan overføres langt større datamængder pr. pin. Problemet er bare, at markedet ikke har behov for dette lige nu.

    I en lige sammenligning er der ikke den store forskel på 800 MHz Rambus-moduler og 266 MHz DDR moduler. Godt nok har Rambus en højere båndbredde (3,2 GB/sek mod 2,1 GB/sek), men der er problem med timingen (latenstiden før data sendes er for høj), så nettoresultatet bliver cirka det samme. Og så er der ikke meget ide i at satse på de indtil videre fire-fem gange så dyre Rambus-moduler.

    I foråret 2000 var situationen omkring Rambus og Intel nærmest komisk. Rambus-modulerne solgtes til uhyrlige priser, og Intel kæmpede med ubruglige Rambus-baserede bundkort. En megafiasko, det blev Rambus i første omgang.

    Når først processorerne kommer op i klokfrekvenser på 3-4 GigaHertz og højopløselige 3D-skærmbilleder med AGP4X vinder udbredelse, så kommer behovet for øget båndbredde. Intel og Rambus er så klar til at løse opgaverne!



  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Om alle 5. generations-CPU'erne, Pentium mv.: Klik for modul 3c

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.