KarbosGuide.dk. Modul 3b3.

CPU'en – udviklinger og forbedringer


Indholdet:

  • CPU-skiftene - historisk om 286, 386, 486
  • 80486DX4

  • Næste side
  • Forrige side

  • CPU-skiftene - historisk

    Her omtales kort skiftene op igennem CPU'ernes generationer:

    8086 og 8088:8086'eren var den første 16 bit-CPU indenfor hele denne familie. Men den første CPU, der blev anvendt til en pc var faktisk 8088'eren. 8088 er også en 16 bit CPU, men det gælder kun internt. Databussens bredde er halveret for at gøre det muligt at fremstille billige pc'er. 8088 er faktisk en 16/8-bit CPU. Logisk set kunne den have heddet 8086SX.

    8086 til 80286:286'eren gav et stort fremskridt i forhold til 1.generations-chippene. Klokfrekvensen var øget, men den helt store forbedring lå i optimeringen af instruktions-afviklingen. 286'eren lavede simpelthen meget mere pr. klokkeslag end 8086/8088 gjorde. Nyt var også i stand til at køre i protected mode - en ny arbejdsform, der pegede henimod skiftet fra DOS til Windows.

    80286 til 80386:Skiftet til 386'erne kom i slutningen af '80'erne. 80386 var den første 32-bit CPU. For den traditionelle DOS-pc's synsvinkel var der ikke tale om en revolution. En god 286'er kørte lisså hurtigt som de første 386SX'er - til trods for 32-bit implementeringen.

    80386SX: En discount udgave af 386DX. Har kun 16 bit ekstern databus modsat DX'erens 32 bit. SX'eren har også kun 24 adresselinier, kan derfor max adressere 16 Mb RAM. Det er næsten ikke en rigtig 386'er.

    80386 til 80486: Generelt kører 486'eren dobbelt så hurtigt som dens forgænger - alt andet lige. Det skyldes den bedre implementering af x86-instruktionerne - der afvikles hurtigere, mere RISC-agtigt. Samtidig øges bushastigheden, men både 386DX og 486DX er 32 bits chips. Som noget nyt har 486'eren indbygget numeriske regneenhed. Det skulle tidligere eftermonteres som en seperat 387-chip.

    80486SX: Det var var en ny form for discount-chip. Man havde simpelthen afmonteret regneenhed (FPUen).

    Cyrix 486SLC: Cyrix og Texas Instruments har lavet en stribe 486SLC-chips. De benyttede det samme instruktionssæt som 486DX, og de kører 32 bit internt som DX'eren. Men eksternt er de kun 16 bit (som en 386SX), og de kan derfor kun håndtere 16 MB RAM. Desuden har de kun 1 KB intern cache og ingen matematisk co-processor. Egentligt er det blot forbedrede 286/386SX'ere. Der er altså ikke tale om klonede chips - der er store ændringer i arkitekturen i forhold til Intel's chips.

    IBM 486SLC2:IBM har haft deres egen produktion af 486-chips. Serien hed SLC2 og SLC3, den sidste blev også benævntBlue Lightning . Chipsene kunne sammenlignes med Intels 486SX, idet der ikke var indbygget matematisk co-processor. Til gengæld havde de hele 16 KB intern cache (modsat Intels 8). Hvad der trak ned i performance var bus-interface'n, der er fra 386-chippen. SLC2 kører med 25/50 MHz eksternt/internt, hvor SLC3-chippen kører med 25/75 og 33/100 MHz. IBM fremstillede chipsene på egne fabrikker udfra en aftale med Intel. IBM har haft lov til at ændre i arkitekturen, men chipsene måtte kun bruges i egne pc'er og motherboards, de må ikke sælges i løs vægt.


    Videreudvikling i 486'erne

    DX4: Intels DX4-processorer er en forbedring af 80486-serien. Der opereres med en tredobling af hastigheden fra 25 til 75 MHz og fra 33 til 100 MHz. En anden DX4-chip dobles 2½ gang fra 25 MHz til 83 MHz.

    DX4-serien har ikke navn efter en fire-dobling, som man kunne fristes til at tro. Navnet skyldes Intels's problemer med at mønsterbeskytte navne som 80486 og 80586. DX4-angivelsen er løsrevet fra sammenhængen, for at den kan patenteres. Det ville ikke gå, hvis DX3 refererede til en tredobling. Den samme problematik gjorde, at Pentium-chippen ikke kom til at hedde 80586.

    DX4-navnet angiver, at chippen har 16 KB intern cache, og at den bruger 3,3 volt (de tåler dog 5 volt, af hensyn til eksisterende motherboards). DX og DX2 har kun 8 KB cache og kræver 5 volt med varmeproblemer til følge.

    5X86: AMD har lavet en række såkaldte 5X86-CPU'er. Det er forbedrede 486'ere, som forsøger at nærme sig 5. generations-chipsene deraf navnet. Navnkundig er deres 120 MHz model, som meget let kan tunes til at køre med 160 MHz.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e

    Tilbage tilOversigt

    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.