KarbosGuide.dk. Modul 3c1.

Om 5.-generations CPU'er



Med Intels Pentium fra 1993 startede en ny æra i CPU'ernes forsatte udvikling. På disse sider skal vi se på de forskellige varianter og videreudviklinger af 5. generations-CPU'erne:

Indholdet:

  • Pentium
  • P55C - MMX

    Dybdegående og opdateret gennemgang af hardware og logik. Alt det du ikke finder på denne guide!
    Se Karbo's store hardware guide!

  • Næste side
  • Forrige side


  • Pentium Classic (P54C)

    Chippen blev udviklet af Intel i Haifa, Israel. Processoren er superscalar, hvilket betyder, at den kan afvikle mere end én instruktion pr. klokkeslag. Typisk klarer den to instruktioner pr. slag, så på det punkt kan man sammenligne den med en dobbelt 486'er:

    Samtidig skete der store ændringer på systembussen: bredden blev fordoblet til 64 bit, og hastigheden øgedes til 60 eller 66 MHz. Dette giver en voldsom forbedring i forhold til 486-teknologien.

    Pentium kom oprindeligt i to versioner: en 60 MHz og en 66 MHz. De var begge 5 Volts CPU'er, som gav en forfærdelig masse varme fra sig (man kunne spejle et æg på dem, blev der sagt). Den næste generation Pentium'er (P54C) havde indbygget 1½ gang klokdobling, og de kørte ved 3½ Volt, så varmeproblemet blev løst.

    Siden havde Intel to linjer med Pentium'er: dem der kørte 60 MHz på systembussen (P90, P120, P150 og P180), og de bedste, der kørte 66 MHz (P100, P133, P166, P200). Endeligt var der P75-modellen, som kørte 1,5 X 50 MHz = 75 MHz. Den var der ikke meget skub i.



    Pentium MMX (P55C)

    En ny udgave af Pentium kaldet MMX eller P55C blev introduceret den 8. januar 1997. MMX er egentligt et sæt ny instruktioner (57 ny heltals instruktioner, fire ny datatyper og otte 64-bits registre), som udvider CPU'ens muligheder. Det er en tilføjelse til det oprindelige Pentium-instruktionssæt.

    De ny instruktioner er beregnet på multimedie-programmer. Programmørerne kan benytte disse instrukser i deres programmer og dermed få en forbedret programafvikling ud af Pentium'en.

    MMX er en ny standard, som Intel benytter i alle sine nyere CPU'er. Både Cyrix og AMD benytter ligeledes MMX i deres Pentium-kopier (K6 og 6x86MX). Programmer, der skrives med brug af MMX-instruktioner, vil fortsat kunne afvikles på fx en Pentium uden MMX. Da sker afviklingen bare langsommere ved hjælp af de traditionelle instruktioner.

    Læs også modul 3e9 om MMX, 3DNow! og SSE (Katmai).


    Mere L1-cache og højere klokfrekvens

    De ny P55C Pentium'er var ydermere forbedret med 32 KB L1-cache (der er 16 KB i de gamle). Det er i sig selv en god ting. Der var også flere andre forbedringer i CPU'en, så alene de ændringer betyder 10-20% forbedring i forhold til den oprindelige Pentium. Klokfrekvens på de ny processorer var 166, 200 og 233 MHz.


    Todelt spændingskilde

    P55C krævede et nyt bundkort. Ikke på grund af MMX - det er rent software, men fordi strømtilførslen var ændret. P55C har en dual voltage-teknologi. For at nedsætte varmeudviklingen, kræver chippen to forskellige spændinger: 2,8 Volt til kernen og 3,3 Volt til I/O-delen. De gamle bundkort til P54C'erne havde kun én spænding til CPU'en, så der skulle (igen) nye bundkort til de nye CPU'er.

    Denne opdeling i flere spændingstyper anvendes i alle CPU'er efter Pentium'en.

    Tillamook

    Til brug i bærbare pc'er (notebooks) har Intel udviklet en speciel strømbesparende udgave af Pentium MMX. Den hed Tillamook og blev fremstillet med 0,25 mikron teknologi. Den fandtes også i 166, 200 og 233 MHz udgaver.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Læs videre om køling og over-clocking af CPU'en i modul 3d.

    Læs videre om 6. generations CPU'erne i modul 3e

    Se også om MMX, 3DNow! og SSE (Katmai).

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.