KarbosGuide.dk. Modul 3c2.

Om 5.-generations CPU'er - fortsat



Intels Pentium fik konkurrence af to billige alternative CPU'er, som kunne stort set det samme som den "ægte" vare....

Indholdet:

  • Cyrix 6x86
  • AMD K5 og K6

  • Næste side
  • Forrige side

  • Dybdegående og opdateret gennemgang af hardware og logik. Alt det du ikke finder på denne guide!
    Karbo's store hardware guide!


    Cyrix 6x86

    Her var tale om et prisbilligt alternativ til Pentium. Chippen fra firmaet Cyrix havde to linjer af prisbillige Pentium-kopier.

  • 6x86 konkurrerede med de traditionelle Pentium-chips.
  • 6x86MX matchede Pentium MMX.


    Chippen var Pentium-kompatibel, idet den passede ned i en sokkel 7, som var Pentium'ens forbindelse til bundkortet. Når Cyrix alligevel antydede noget 6. generation i navngivningen, skyldtes det, at 6x86'erne benyttede avancerede teknikker, som ikke fandtes i Intel's Pentium.

    Cyrix fik dermed mere ydelse ud af deres chip ved samme klokfrekvens, og de markedsførte CPU'erne udfra en sammenligning med Intels klokfrekvens.

    6x86-chippene havde som nævnt en mindre intern hastighed, end det deres navn angiver. Herunder kan du se de forskellige modellers data:

    Cyrix modelCPU-hastighedKlokdobling Systembus-hastighed
    P120+100 MHz250 MHz
    P133+110 MHz255 MHz
    P166+133 MHz266 MHz
    P200+150 MHz275 MHz


    Cyrix var i disse år kendt for en vis usikkerhed omkring deres processorer. Fx fandtes P200+ i to udgaver, én der kørte 2½ X 66 MHz og én der kørte 2 X 75 MHz. Det sidste var i sig selv interessant, idet vi der for første gang så en CPU, der kørte med en klokfrekvens højere end 66 MHz på systembussen. Desværre fandtes der stort set ikke bundkort, der kunne håndtere dette ordentligt.

    Cyrix 6x86 var også kendt for dårlige ydelser på området med flydende tal operationer. Der har også været problemer med Cyrix og NT 4.0. Min erfaring egen var, at til almindelige kontor-programmer under Windows 95 fungerede de fint. Jeg har selv haft en P166+, som jeg var meget tilfreds med. Jeg ville klart foretrække en ægte Pentium 166, men jeg ville ikke betale 3 gange så meget for den på det tidspunkt....

    6x86'eren blev siden forbedret med Dual Voltage under modelnavnet 6x86L, så strømforbruget (og dermed varmeudviklingen) reduceres.

    Firmaet Cyrix har levet en usikker tilværelse. I 1996 blev det købt af IBM. Siden blev det solgt igen og i 1999 endte det hos den taiwanesiske fabrikant VIA, der er mest kendt for sine chipsæt. VIA lancerede i 2000 en Cyrix lavpris-CPU.


    AMD (Advanced Micro Devices, Inc.) er et blevet til et stort og anderkendt CPU-fabrikat ved at underbyde Intel med højeffektive CPU'er.

    AMD udnytter egne teknologier, så der er ikke tale om "kloner". De har haft flere CPU-serier:

  • K5, der svarede til almindelige gammeldags Pentium'er uden MMX.

  • K6, der med stor succes konkurrerede med Pentium MMX.

  • Athlon fra 1999, som er AMDs helt store succes.


    K5

    AMD's K5 fandtes fx som PR133. Navnet angiver, at chippen yder cirka som en Pentium P133. I praksis arbejdede den dog kun ved 100 MHz internt, dog skulle den monteres i bundkortet som en P133'er.

    AMD's K5 fandtes også som PR166. Den var beregnet til at konkurrere med Intel's P166, som navnet også angiver. Den kører kun ved 116,6 MHz internt (1,75 X 66 MHz). Med en optimeret cache og andre nyudviklinger viste det sig, at CPU'en faktisk kørte mindst ligeså hurtigt som P166'eren (ifølge det meget anerkendte tyske fagblad c't nummer 3.97 side 20).

    Det eneste punkt, hvor K5'erne ikke kunne matche tilsvarende Pentium'en er på flydende tal-operationer (typisk nødvendige i 3D-beregninger, AutoCAD mv.). PR133 og PR166 var meget billigere end de tilsvarende Pentium-modeller, så ligesom med Cyrix 6x86 var der tale om meget attraktive produkter. Men specielt hurtige var de nu ikke.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Læs videre om køling og over-clocking af CPU'en i modul 3d.

    Læs videre om 6. generations CPU'erne i modul 3e

    Se også om MMX, 3DNow! og SSE (Katmai).

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.