KarbosGuide.dk. Modul 3d1.

Om køling, over-clokcing mv.


Her er forskellige artikler om CPU-relaterede emner. Modulet er opdelt i flere sider. Indhold på denne side:

  • Introduktion
  • Om køling

  • Næste side
  • Forrige side


  • Introduktion

    Alle Pentium-CPU'er kører med en klokdobling, sådan er de simpelthen bygget. pc'en arbejder med to arbejdsfrekvenser, som brugeren selv kan indstille. Klokdoblingen indstilles via små jumpers på bundkortet. Du skal simpelthen indstille en klokdoblingsfaktor, for at få pc'en til at virke – men hvem siger, at man skal vælge den faktor, som står i instruktionsbogen? Hvis du er fræk, prøver du at indstille din CPU til at køre hurtigere end det, den er beregnet til. Og ofte virker det.

    Hvis du på denne måde "snyder" CPU'en til at arbejde hurtigere, kaldes det over-clocking. Overclocking er en slags PC-tuning, som det kan være ret sjovt at rode med – hvis man er teknisk interesseret i PC-hardware. Med de moderne og gigaherz-hurtige CPU'er er emnet dog mindre relevant.

    Men hvis du er lidt ihærdig og heldig, kan du få en mellem-hurtig CPU til at køre ligeså hurtigt som top-modellen! Bemærk venligst, at jeg fralægger mig ethvert ansvar for resultatet af dine eksperimenter. Jeg vil nu prøve at forklare de teknologier, der ligger bag fænomenet overclocking. Det sjove ved det er, at det er ligesom at meget af den teori, jeg har prøvet at beskrive i modulerne 3a, 3 b og 3c, den samles her i klok-doblings-problematikken.

    Advarsler og forbehold

    Og så vil jeg i øvrigt advare om disse øvelser: Det er på eget ansvar. En læser skrev til mig: "Det er uansvarligt, det er som at råde drenge til at bore deres knallerter, og hvem kan køre hurtigst?". Det er jeg ikke helt enig i. For mig ligger udfordringen i at forstå CPU'erne. I praksis er hastigheden lidt underordnet, for man kan alligevel ikke mærke den store forskel under programafviklingen.

    Overklokning var især relevant i årene omkring 1998, hvor der var meget at hente ved tuning. I dag har det ikke den store praktsike betydning.


    Køling

    Næste side

    Fælles for alle moderne CPU'er er behovet for køling. Sørg for at få en ordentlig køler med. Den skal passe til CPU'ens størrelse, og jo hurtigere CPU'en er, jo vigtigere er kølingen, for jo koldere en CPU er - jo mere effektiv er den. Læs mere om dette i modul 3d.

  • Den skal fastgøres ordentligt (enten med lim eller en bøjle, der passer til CPU-soklen).
  • Der skal være en ordentlig køleribbe - jo større jo bedre.
  • Der skal være kuglelejer omkring blæseren, så den ikke støjer.

    Jo større blæser og køleribbe, jo bedre er det. CPU'en kører mere stabilt. Den vil have en længere levetid, og måske kan den overklokkes. Køber du Intel's CPU'er, så køb dem "In a box". Det er speciel pakke, der er lidt dyrere end en løs CPU, men hvor der altid følger en god blæser med (og tre års garanti).


    Pentium MMX med blæser. Foto taget med Canon Powershot 600.


    Hvad er en køler?

    Næste side

    EN CPU-køler består af to dele:

  • Et køleelement, som normalt består af nogle metal-ribber. Kølelegemet er spændt tæt fast til CPU'en. Det skal opsuge varmen og lede den væk fra CPU'en, som kan blive kanonvarm under drift.

  • En ventilator (en blæser, i daglig tale), som nedkøler kølelegemet. Blæseren kræver strømforsyning.

    Blæseren er placeret oven på køleelementet, som altså spændes eller klipses fast ovenpå CPU'en.

    Strømforsyningen til blæseren kan komme ad to kanaler:

  • Fra pc'ens almindelige strømforsyning; det er tilfældet på de fleste lidt ældre pc'er.

  • Fra bundkortet, hvorved blæserens rotationstal (og dermed kølingsbehovet) kan overvåges. Temperaturen ved CPU'en kan da kontrolleres via BIOS-programmerne. Dette er tilfældet på mange ATX-boards.

    Her ses BIOS overvågning af bundkortets temperatur:

    Nogle, mere avancerede, kølere benytter et såkaldtpeltier -element til at forbedre nedkølingen. Sådan én ser du herunder, hvor peltier-elementet er hvidt og har separat strømforsyning:


    Om at rense blæseren

    Det er vigtigt i ny og næ at få renset køleren, og det gør du med en støvsuger. Min gamle Pentium Pro har en meget stor køler ovenpå sig. pc'en begyndte at give fejlmeddelelser, som jeg ikke forstod - inde i Windows.Ved et tilfælde opdagede jeg, at kølelegemet under blæseren var brandvarmt. Blæseren roterede, som den skulle, men et tykt støvlag blokerede for luftstrømmen. Støvet lå mast fast mellem i skillerummet mellem blæser og køleelement.

    Heldigvis kunne jeg skrue blæseren løs fra køleelementet. Herover ser du en blæser, og på billedet her under ser du den anden halvdel, køleelement, der sidder oven på CPU'en:

    Vær opmærksom på dette: Tjek blæseren mindst en gang om året. Det bedste er, at afmontere hele blæseren, hvis du kan komme til det. Skil de to dele ad, og tag dem op i hånden og støvsug dem grundigt. Så holder din CPU med garanti længere.


    Mega-blæsere

    Næste side

    Du kan få vilde blæsere. De bruges til overklok-eksperimenter, hvor man påtvinger CPU'en en markant højere klokfrekvens, end det den er bygget til. Se her en fiks lille sag til Pentium II. Der er tre blæsere (den tredje er skjult inde i midten) plus et peltier-element:

    Mange mindre forhandlere (som Morgen Computer ) kan fremskaffe kraftige kølere.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Læs om 6. generations CPU'er i modul 3e

    Læs om harddiske i modul 4b

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.