Klik på banneret, så støtter du guidens udvikling. Gør det hver gang, du er på besøg!

KarbosGuide.dk. Modul 3e09b.


AMD Athlon fortsat, Duron

  • Næste side
  • Forrige side
  • I sommeren 2000 kom Athlon i to ny versioner, Athlon Thunderbird og AMD Duron. Den sidste er prisbillig Celeron-killer.


    AMD Duron

    Den ny AMD-processor (codename "Spitfire") blev lanceret den 19/6-2000. Der var tale om en ny implementering af Athlon-kernen, som markedsføres under sit eget navn "Duron" (ikke noget med "Athlon"). Allerede ved denne navngivning ses ligheden med Intel's Celeron, der jo heller ikke hedder noget med "Pentium".

    Om Duron:

  • Athlon-kerne med 128 KB L1 og 64 KB L2-cache integreret
  • Arkitektur med eksklusiv cache
  • Socket A-montering
  • 600, 650 og 700 MHz
  • 200 MHz frontside bus
  • 1,5 volt core voltage
  • Procesteknologi: 0,18 mikron aluminium
  • Fremstilles på AMDs fabrik i Texas
  • Prisbillig Celeron-killer

    Der er ingen tvivl om, at Duron er en fremragende processor. Den er rettet i mod Intels prisbillige Celeron, som den slår på alle punkter. Faktisk er Duron så kraftig, at den snildt kan måle sig med tilsvarende Pentium III-processorer.

    Bedre end Celeron

    Hvis vi sammenligner AMD Duron med Intel Celeron, falder i hvert fald to faktorer i øjnene.:

  • Duron har bedre cache end Celeron
  • Den har bedre båndbredde mellem processor og RAM

    Duron har hele 128 KB L1-cache mod Celeronens mere begrænsede 32 KB. Til gengæld er Durons L2-cache kun det halve af Celerons. Her skal vi dog bemærke, at der er tale om eksklusiv cache . Det betyder, at de samme data ikke kan være til stede i begge cacher på én gang. Det kan godt være tilfældet i Intel's processorer, der ikke har ekslusiv cache-arkitektur.

    Samlet står Duron afgjort bedre end Celeron hvad angår cache, hvilket alle hastighedsmålinger også viser.

    På samme måde tillader Duron både 100 MHz og 133 MHz SDRAM, hvilket giver meget bedre ydelse end de 66 MHz og 100 MHz, som Celeron har været låst til (medmindre man overklokker dem).

    AMD hævder selv, at Duron vil være 25% hurtigere end Celeron ved tilsvarende klokfrekvens. Og da processoren konsekvent sælges billigere end tilsvarende Celeron'er, har AMD et rigtig godt produkt!

    Ny kerne

    Sidst i år 2001 blev Duron'en opdateret med en ny og endnu mere effektiv kerne. Der var rapporter fremme om, at den faktisk kunne udkonkurrere 25% hurtigere Pentium 4'ere.

    Kernen hedder Morgan og minder om Palaomino fra AthlonXP, dog med vanlig mindre cache.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Læs også om Pentium III .

    Se også om MMX, 3DNow! og SSE (Katmai).

    Læs videre om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.