Klik på banneret, så støtter du guidens udvikling. Gør det hver gang, du er på besøg!

KarbosGuide.dk. Modul 3e09c.


AMD Athlon fortsat, Thunderbird

  • Næste side
  • Forrige side
  • Fab 30

    I starten af 2000 tog AMD en ny fabrikation plant (fab 30) i brug. Den ligger i Tyskland, i Dresden:

    Fra denne super-hightec-plant ruller de ny Athlon-kerner ud. Fabrikken fremstiller de hurtigeste versioner af Athlon:

  • 950 MHz, 1000 MHz og 1,1 GH versioner af Athlon Thunderbird
  • 0,18 mikron kobber ledere
  • 256 KB integreret L2 cache

    Athlon Thunderbird

    Disse high-end Athlon-processorer blev lanceret i juni 2000. De fremstilles først og fremmest i kobber-teknologi på AMDs fabrik i Dresden, men enkelte modeller fremstilles dog også på Texas-fabrikken med anvendelse af den ældre aluminiums-teknologi.

    Om Athlon Thunderbird:

  • Athlon-kerne med 128 KB L1 og 256 KB L2-cache integreret
  • Arkitektur med eksklusiv cache
  • 37 millioner transistorer (mod Pentium III's 22 mill.)
  • Socket A-montering
  • Klokfrekvenser fra 700 MHz og opefter (til 1800 MHz)
  • 200 MHz frontside bus (senere 266 MHz)
  • 1,5 volt core voltage
  • Proces-teknologi: 0,18 mikron
  • Pentium III-Cumine-killer

    Hurtig L2-cache

    Med Athlon Thunderbird har AMD overvundet den originale Athlons største problem, nemlig behovet for hurtig L2 cache ved høje klokfrekvenser.

    Tidligere var L2-cachen monteret i separate SRAM-chips på Slot A-modulet. Det gjorde, at den højeste klokfrekvens, man kunne arbejde med i forhold til L2-cachen var 350 MHz, og det var en alvorlig mangel i designet.

    Da Intel fik smidt L2-cachen indenbords (med Cumine-processoren ), blev AMD overhalet; deres 1000 MHz-version af Athlon var mærkbart langsommere end tilsvarende Pentium III - det på trods af den meget større L1-cache (128 KB mod Intels 32 KB).

    Med Thunderbird er AMD tilbage i førertrøjen; med den ny implementering udnyttes Athlon-kernens potentiale, og Thunderbird kan til enhver tid matche en tilsvarende Pentium III-processor.


    Ny montering af processoren

    Fælles for både "Duron" Athlon Thunderbird er, at de monteres i en ny, enkel sokkel på bundkortet. Denne 462-bens Socket A erstatter dermed Slot A-modulerne, der udfases.

    Udviklingen svarer ganske til den, vi har set hos Intel, hvor Slot 1-modulerne erstattes af Socket 370. Så processorerne startede med sokkel-montering. De skiftede til "slots" (med Pentium II og de første Athlons), og nu er alle tilbage i almindelige sokler.

    Chipsæt

    Amd Duron og Athlon Thunderbird benytter samme chipsæt. Til disse processorer og deres Socket A kan man benytte det oprindelige AMD 750 chipsæt. VIAs KX133 duer ikke til Socket A-baserede bundkort; her må man benytte det nyere KT133. Siden kom mange ny chipsæt fra både AMD selv og VIA.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Læs også om Pentium III .

    Se også om MMX, 3DNow! og SSE (Katmai).

    Læs videre om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.