KarbosGuide.dk. Modul 3e15.


Processorer ved årskiftet 2001/2002

Indhold:

  • Hvem har brug for gigahertz?
  • Intel eller AMD?
  • Næste side
  • Forrige side

  • Hvem har brug for gigahertz?

    Det har været underligt at skrive om processorer de seneste år. Tilbage i 1998-99 skete der utroligt meget. Processorerne blev hurtigere og hurtigere og det fik enorm betydning for os almindelige brugeres anvendelse af edb. Med de øgede klokfrekvenser kunne vi pludselig bearbejde store billeder i Photoshop, vil kunne afvikle spil af hidtil uset kvalitet, og både video-redigering og MP3-ripping blev mulig for enhver.

    Men da klokfrekvenserne nåede op omkring 600 MHz, var det som om udviklingen gik lidt i stå. Det blev mindre interessant at følge udviklingen af ny CPU'er, for hvad skal vi egentlig bruge dem til?

    Her ved indgangen til år 2001 står vi så med valget mellem processor, der går fra 1000 til 2000 MHz:

    Helt ærligt - hvor mange almindelige brugere har behov for disse klokfrekvenser? Personligt har jeg tre arbejdsmaskiner. De kører ved 450, 650 og 900 MHz. Det er fuldt ud tilstrækkeligt! RAM-mængden er langt vigtigere.


    Intel eller AMD

    Hvis man skal have en ny pc, så skal man glæde sig over de gode hurtigere CPU'er. her er det tydeligt, at man skal "vælge vogn". Skal det være AMD eller skal det være Intel?

    Alt taler i øjeblikket for AMD, som har nogle kanonpriser på deres højtydende processorer Duron og AthlonXP.

    Hvis du læser mine artikler igennem, vil det fremstå klart, at ved klokfrekvenser under 2 GHz, der er AMD's processorer klart overlegne. Samtidig findes der masser af billig RAM og bundkort (fx med VIA KT266A chipsættet) til denne platform.

    Hvad så med Intel? Jo, Intel har brugt det seneste år på at merkedsføre Pentium 4. Det er en helt ny og meget "tung" processor, som helt sikkert har masser af fremtid i sig.

    Problemet er bare, at ved de eksisterende klokfrekvenser (under 2 GHz) fungerer Pentium 4 ikke særlig godt. Den er også meget dyr og kan ikke benytte den meget prisbillige og effektive DDR RAM. Det er meget svært at se argumenter, der taler for Pentium 4 i en sammenligning med AMD AthlonXP.

    Men Intel har da også Celeron og Pentium III? Ja, det har de. Men her er Intel øjensynlig lidt lammet af marketingsstrategier. For Pentium III bliver ikke videreudviklet i ret stort omfang. Denne processor er øjensynlig for "god" i forhold til Pentium 4 ved eksisterende klokfrekvenser. Så for at "flytte markedet" over på Pentium 4-platformen har man stort set elimineret Pentium III.

    Med hensyn til den prisbillige Intel Celeron, så trives den fortsat og er en udmærket processor. Den halter en del i forhold til AMDs Duron, men har alligevel en stor markedsandel.

    Man må forvente, at Celeron og Pentium III så at sige fusionerer, så Celeronen kommer med 133 MHz bus. Den dag Pentium 4 "trækker fra" AthlonXP, når klokfrekvensen kommer op på 2,5 og 3 GHz, da vil Intel sikkert "opruste" Celeron, så den kan konkurrere på lige fod med Duron. Men indtil da vil jeg anbefale AMD's processor!


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Læs også om MMX, 3DNow! og SSE (Katmai)

    Læs videre om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.