KarbosGuide.dk. Modul 4b1.

Karbo's guide til harddiske


  • Indledning
  • Historien bag harddisken

    Velkommen til denne guide, hvor du kan læse om harddiske og al den spændende teknologi, der gemmes bag dem. Her er mange siders læsning - god fornøjelse!

  • Næste side
  • Forrige side

  • Indledning

    Top

    Harddisken består af en eller flere magnetisk plader samlet i en kasse. Den bruges som lager i pc'en, hvor man opbevarer programmer og andre digitale data.

    Harddisken med dens magnetiske lagring er en 40 år gammel teknologi, og den har udviklet sig lynhurtigt og gør det fortsat. Harddiskene bliver mindre og hurtigere, de bliver hele tiden billigere og får større kapacitet (rummer mere) og kan give en større overførselshastighed. Udviklingen har været enorm de seneste 10 år, og alt tyder på, at det fortsætter en rum tid endnu.

    En god regel, når du køber en pc, er at købe en stor og hurtig harddisk. Harddisken kan simpelthen ikke blive for stor, og overførselshastigheden (hvor mange megabytes data, en disk kan aflevere til RAM pr. sekund) er helt afgørende for pc'ens samlede ydeevne.

    Der er mange teknologier på spil, når man skal anskue harddisken, dens konfiguration og ydeevne, og det handler denne side om:

  • Mekanik.Diskens fysisk-mekaniske konstruktion. Omdrejningshastighed, læse/skrivehovedet, datatæthed mv.

  • Cache.Alle harddiske har en portion cache-RAM monteret. Det er en lille portion hurtig RAM, der fungerer som en buffer. Meningen med cachen er, at de data, harddiskens mekanik kan opsamle, udnyttes optimalt.

  • Interface.Diskens forbindelse til resten af pc'en. Det kaldes dens interface - forbindelse til en af databusserne, controllerprincippet.

  • Formatering mv. Diskens formatering, styresystemet, diskcache, mv. Her antager jeg, at du bruger Windows 95, der med sin 32-bits styring har den bedste tilgang til harddisken.

    Jeg vil gerne belyse disse samspil og dermed prøve at give et dækkende billede af harddisken og dens teknologier.


    Historisk

    Top

    Lad os først se lidt på harddiskens historie. I 1957 introducerede IBM den første harddisk. det var en stor sag. Den bestod af 50 plader, der hver var 24 tommer i diameter - med en kapacitet på 5 MB, et enormt lager dengang. Den kostede 35.000 $ i årlig leasingafgift. En af modellerne hed 3030, og i det våbenglade USA førte det til, at harddisken fik tilnavneten Winchester-disk. (Winchesteren var en riffel, der hed model 3030).

    Computeren RAMAC med de første harddiske blev brugt under Olympiaden i 1960, når der skulle laves beregninger på deltagernes resultater. I 1962 fandt på at lave removable diskpacks - altså en slags disketter. I 1964 blev CRC-algoritmen introduceret; den gav større sikkerhed ved at kontrollere og sammenligne data før og efter, at de var skrevet til disken. Du ser RAMAC305 til højre i billedet her:

    Senere skrumpede diskpladerne til 14" og 8" i diameter. De stod i tårne, der rummede snesevis af disse magnetiske plader.

    I pc'ens første år brugte man de billige diskettedrev som lagerenheder. Først med IBM's XT i 1983-84 blev harddisken det foretrukne lager. Disse første harddiske var ret store enheder (5,25" i diameter) og af meget dårlig kvalitet. Jeg har selv skiftet utallige 5, 10 og 20 MB harddiske i årene 1986-88, for disse tidlige PC-harddiske havde en utrolig kort levetid. Det er siden blevet meget, meget bedre!

    De moderne harddiske er af størrelsen 3½", som du ser herover. Låget er taget af den, og du kan se den øverste arm med læse/skrivehovedet.

    Harddiskene findes meget mindre (helt ned til tændstiksæske-størrelse, se IBMs MicroDrive ), men til almindelige stationære pc'er er denne størrelse den bedste. De kan laves billigt, og de er meget hurtige.

    Harddiske har en spændende teknologi, som udviler sig særdeles hurtigt. Det er tæt på, at harddisk-størrelsen fordobles hvert år. Diskene bliver samtidig tilsvarende hurtigere og hurtigere, og det hele er med til at piske pc-fornyelserne igennem.


  • Næste side
  • Forrige side


    Videre studier...

    Top

    Læs om Optimering af diskcache og Optimering af RAM - meget vif´´gtigt for Windows 98-brugere.

    Alt om digital billedbehandling

    Læs om harddiskopsætning i modul 5b.

    Læs også om Modul 4d om MO-drev.

    Læs Modul 4e om tapestreamers (som ikke er drev).

    Læs Modul 5b om EIDE mv.

    Læs Modul 5c om SCSI.

    Læs Modul 6a om filsystemer.


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.