KarbosGuide.dk. Modul 5a1.

Om I/O-enheder, indstikskort (adaptere) mv.


Dette modul er opdelt i et antal mindre sider.

Indholdet er:

  • Hvad er en adapter ?
  • Intern HD-controller - ekstern video-adapter
  • Den modulopbyggede PC

  • Nęste side
  • Forrige side
  • Dette modul skal helst samlæses med modul 2c og 2d, der beskriver I/O-busserne og chipsættene. Her ser vi på I/O-bussernes "udgang": slots'ene, som er bundkortets forbindelsessokler, hvori vi forbinder adaptere (indstikskort).


    Hvad er en adapter?

    Man siger indstikskort på dansk og adapter på engelsk. Begrebet dækker over alle slags elektroniske printplader, som kan monteres i pc'ens udvidelsessokler (som hedder slots).

  • Adapterne rummer funktioner, som er udskiltfra bundkortet.
  • Adapterne udvider pc'ens muligheder (de kaldes også udvidelseskort).

    Der findes pc'er uden indstikskort. Det kræver bare, at alle funktioner er inkluderet på bundkortet. Man kan fx sagtens lave et bundkort, der både har grafik-chip, ethernet-chip, SCSI-chip og lydchip monteret, det er bare ikke særlig udbredt til stationære pc'er. I de bærbare notebooks er næsten hele elektronikken samlet på bundkortet.

    En traditionel pc har et bundkort, som rummer alle standardfunktionerne (på nær grafik-chippen). Dette bundkort kan så kombineres med forskellige typer indstikskort, som hver især styrer en eller flere enheder.

    BundkortetIndstikskort
    Tastatur
    COM 1 og 2
    LPT (printerport)
    Primær EIDE
    Sekundær EIDE
    Grafikkort
    Netkort
    Lydkort
    SCSI-kort

    Andre typer indstikskort:

  • Modem-kort (i stedet for eksternt modem)
  • ISDN-adaptere
  • Ekstra parallelporte
  • Video redigerings-kort
  • Specielle grafikkort, der supplerer det almindelige (3D og MPEG)
  • TV- og radio-kort (modtagere).


    Integreret harddisk-controller

    I Pentium-maskinen forbindes harddisken til en EIDE-controller, som er integreret på bundkortet. På samme måde forbindes de serielle og parallelle porte direkte til bundkortet. Sådan har det ikke altid været. På 386-maskiner skulle der monteres et specielt controller-kort (I/O-kortet) som tog sig af alle disse funktioner. De er medtaget i de moderne chipsæt, og funktionerne findes altså nu på bundkortet. Men øvrige funktioner er ikke integreret. Det gælder:

    Video-controller

    Der skal sættes et grafikkort i, for at pc'en kan fungere. Det virker måske ulogisk, at lave en pc uden grafikkort, for så virker pc'en jo ikke (grafikkortet afsender alle signaler til skærmen).

    Fordelen ved dette arrangement er, at leverandører og brugere frit kan vælge mellem utallige grafikkort. PC-høkeren nede på hjørnet kan sætte det allerbilligste S3-grafikkort i hans slagtilbuds-pc, der annonceres i lokalavisen til 8.000,00med det hele . Hvis kunden så er kvalitetsbevidst, betaler han nogle hundrede kroner ekstra og får et bedre grafikkort.


    Arbejdsdeling og modulopbygget PC

    På denne måde giver de løse indstikskort en fleksibel opbygning af pc'en. Og samtidig sker der en specialisering mellem de forskellige elektronik-fabrikanter:

    Firmaerne ASUS og Tyan laver bundkort, og er gode til det, hvor andre som S3, Matrox og ATI har specialiseret sig i grafikchips og -kort. Et firma som Olicom laver kun netkort, Adaptec laver kun SCSI-controllere og Creative Labs fremstiller SoundBlaster lydkort.

    Med denne arbejdsdeling og de mange valgmuligheder, får forbrugerne adgang til modul-opbyggede pc'ere. Den enkelte maskine kan konfigureres helt præcist efter behov og pengepung.


  • Nęste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Lęs om Optimering af diskcache og Optimering af RAM - meget vif““gtigt for Windows 98-brugere.

    Alt om digital billedbehandling

    Karbosguide.dk fortsættes i Modul 5b.

    Læs også om SCSI, USB og FireWire i modul 5c

    Lęs en gennemgang af installationen af et grafikkort.


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.