KarbosGuide.dk. Modul 5b1.

Om interfaces: EIDE, Ultra DMA og AGP


Indholdet på denne side:

  • Hvad er EIDE?
  • Forbedret IDe

  • Næste side
  • Forrige side


  • Hvad er EIDE?

    EIDE er nutidens standard til billige, højtydende harddiske.

    EIDE står for Enhanced IDE (forbedret IDe ), og det er lige præcist hvad det er. EIDE kan betragtes som en bus- der er en host-controller , som styrer den, og op til fire enheder kan tilkobles.

    EIDE er et registreret varemærke, der (som "IDE") ejes af Western Digital. Andre firmaer (Seagate) benytter derfor betegnelsen ATA, som står for Advanced Technology Attachment. Men "indholdet" er det samme.

    To EIDE-controllere

    På alle bundkort er EIDE indbygget som en standard-komponent. Og faktisk bruger man to controllere pr. bundkort, der er to EIDE-kanaler, som man siger.

    Her ser du controlleren med dens to kanaler:


    Alle Pentium-bundkort fra 1995 og fremefter har indbygget denne EIDE-controller i chipsættet. Dermed tilsluttes harddisken og andre EIDE-enheder direkte til bundkortet.


    Forbedret IDe

    EIDE-standarden er stærkt forbedret i forhold til den gamle IDE, og her kan nævnes flere forhold:

  • Harddisk-størrelsen kan overstige de 528 MB, der var IDE's grænse. De største EIDE-diske er i øjeblikket på omkring 40 GB - et tal, der hele tiden vokser.

  • Harddiskens interface er flyttet fra ISA-bussen til højhastighedsbussen PCI.

  • Fire enheder kan forbindes på bundkortet, der har to EIDE-kanaler. Hver kanal kan tilsluttes en master- og en slave-enhed.

    Det vigtigste er interfacet direkte på PCI-bussen, som har givet EIDE overførselshastigheder og diskkapaciteter, der langt overgår de ældre controllerprincipper. Samtidig sker der løbende en udvikling i de protokoller,hvorved enhederne tilsluttes EIDE-bussen.

    Fire enheder

    EIDE-interfacet er ikke kun tiltænkt harddiskene. Der er fire kanaler, som kan forbindes fire uafhængige enheder:

  • Harddiske (skal sidde på den primære kanal, der på visse bundkort har størst overførselskapacitet)
  • CD-ROM-drev
  • DVD-drev
  • LS-120 drev og andre superdisketter
  • Tape-streamers

    EIDE er altså konstrueret som et billigt all-round interface, der kan tilsluttes alle tænkelige lagermedier.

    Autodetect

    Bundkortenes BIOS har en fiks auto-detect funktion, som gør at EIDE-enheder ofte kan tilsluttes direkte og virke med det samme. pc'ens opstartsprogram finder selv de nødvendige oplysninger om drevet via auto-detect-funktionen.

    Nogle gange må du assistere opsætningen af harddiske ved at aktivere autodetecten i CMOS Setup-programmet, men ofte forløber det helt af sig selv. Du skal i hvert fald ikke indtaste oplysninger om cylindre mv., som det var tilfældet med tidligere IDE-enheder. Læs om dette længere nede på siden.

    Tilslutningen

    Her ser du et EIDE-kabel:

    Der er to tilslutninger af den slags på bundkortet, for hver kanal trækker op til to enheder. Bemærk det blindede hul øverst i midten. Bemærk også striben (den er rød) yderst til højre på kablet. Den fortæller, at leder nummer 1 sidder i den side. Begge dele hjælper til, så kablet ikke kan forbindes forkert.

    Bundkortet har stik til to EIDE-kabler. Hvert EIDE-kabel (primært og sekundært) har stik til to enheder (master og slave).

    Hvis vi udnytter alle fire forbindelser, kan det således ud:

    EIDE-forbindelse Enhed
    Primær, master Harddisk 1
    Primær, slave Harddisk 2/CD-ROM-drev
    Sekundær, master CDROM-brænder eller DVD-drev
    Sekundær, slave LS120 diskette-drev


    Typisk har en pc to EIDE-enheder tilsluttet: harddisken og CDROM-drevet. Men, som du kan se herover, kan flere enheder tilsluttes.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Gennemgangen fortsætter senere i Modul 5c.

    Læs om EIDE og CD-ROM-brændere i modul 4c.

    Introduktion til busser i modul 2b.

    Se en sammenligning af alle I/O-busser .

    Læs om AGP (engelsk)

    Læs om EIDE versus SCSI (engelsk)

    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.