KarbosGuide.dk. Modul 6a2.

Om filsystemer: DOS-formatering, FAT mv.


  • Om sektorer
  • Om klynger
  • Små klynger med FAT32
  • Næste side
  • Forrige side

  • Om sektorer

    Alle diske er opdelt i sektorer 512 byte. Det er en standardstørrelse til diskens mindste enhed. Man kan sagtens formatere med sektorer af en anden størrelse, men det bruger man ikke. En sektor er altså diskens mindste enhed, og den har plads til 512 bytes data.

    Sektorerne opstår, når selve den cirkulære disk-skive opdeles i koncentriske spor , og hvert spor inddeles i et antal sektorer, og hver sektor er på 512 bytes:

    .

    Men hvordan fordeles disse sektorer? Hvordan placeres filerne i sektorerne? Hvad gør vi med en fil, når den fylder mere end 512 bytes, så må den jo brede sig over flere sektorer, hvordan sker det? Og hvem holder øje med, hvilke filer der ligger i hvilke sektorer?

    Alt dette er filsystemets opgave. I det følgende ser vi kun på harddiske, og vi ser kun på FAT, som er langt det mest udbredte filsystem – trods sin høje alder og mange uheldige sider. Læs evt om diskettens formatering .


    Om klynger

    For at komme videre i forståelsen af filsystemet, er vi nødt til at introducere et nyt begreb – nemlig klyngerne .

    Hver sektor rummer 512 bytes, og en sektor er diskens mindste enhed. Imidlertid er sektoren oftest for lille en størrelse at håndtere for DOS. Det skyldes, at DOS er et 16-bits styresystem.

    Det er indbygget i DOS, at den kun kan administrere 216 disk-enheder ad gangen. En diskenhed (mit udtryk) er enten en sektor eller en klynge af sektorer. DOS kan altså kun håndtere 65.536 af dem!

    Under FAT-formateringen samles sektorerne derfor i klynger på 2, 4, 8, 16, 32 eller 64 sektorer:

    Klynger er altså en administrativ opfindelse. De er nødvendige, for at DOS kan håndtere store diske.

    På engelsk kaldes de allocation units(eller fra gammel tid: clusters). Hvor mange sektorer, der samles til den enkelte klynge afhænger af, hvor stor disken er.

    Disk-størrelse
    (partition-størrelse)
    Klynge-størrelse
    255 MB
    8 sektorer (4 KB)
    512 MB
    16 sektorer (8 KB)
    1024 MB
    32 sektorer (16 KB)
    2048 MB
    64 sektorer (32 KB)

    Under DOS opdeles dataområdet af harddisken altså i et bestemt antal klynger, som nødvendigvis bliver større, jo større disken er. På moderne harddiske vil klyngerne gerne være 16 eller 32 KB store, som det ses herover.


    Små klynger med FAT32

    Det gode nye er, at FAT32, som findes i den Windows 95(B) og Windows 98, klarer diskens formatering meget bedre end FAT16. Med FAT32 er det muligt at formatere harddisk-afsnit (partitions) på mere end 2 GB med små klynge-størrelser:

    Partition
    Klyngestørrelse
    8 GB
    4 KB
    8 GB - 16 GB
    8 KB
    16 GB - 32 GB
    16 KB
    >32 GB
    32 KB

    Andre nyheder i FAT32 er det flytbare rodkatalog, der kan have variabel størrelse. Der er tale om aktiv brug af begge FAT's (hvordan ved jeg ikke). Alt i alt skulle det være meget enklere og sikrere at ændre en partitions størrelse. Men antallet af klynge bliver enormt på store diskafsnit.

    FAT32 kan kun installeres på en ny pc, i det diskafsnittet skal formateres på en speciel måde. Og filsystemet findes kun med Windows 95 B-versionen, der også kaldes OSR2 (OEM Service Release 2) samt i Windows 98 og 2000.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Læs om boot-processen og systembussen i modul 2b.

    Læs om I/O-busserne i modul 2c.

    Læs om bundkortets chipsæt i modul 2d.

    Læs om RAM i modul 2e.

    Læs om BIOS i modul 6c.Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.