KarbosGuide.dk. Modul 6a5.

Om filsystemer: DOS-formatering, FAT mv.


  • Fil-fragmentation
  • Nęste side
  • Forrige side

  • Fil-fragmentation

    Når vi arbejder med FAT-formaterede diske, sker der hele tiden en fragmentation . Den enkelte fil kan jo være mange megabyte stor, og dermed optager den mere end én klynge. Den fylder måske 17 klynger. De 17 klynger skal jo ideelt ligge lige i forlængelse af hinanden, så kan de nemlig læses med optimal hastighed (idet harddiskens læsehoved ikke skal bevæge sig). Sådan går det bare ikke.

    I praksis bliver de enkelte filer hakket op i usammenhængende blokke, som "splattes" ud over hele harddisken. Problemet vokser med tiden. Jo flere filer der gemmes på en harddisk, jo større grad af fragmentation vil du opleve. I første omgang kommer der tomrum mellem filerne:

    Når den første fil skrives på en helt ny harddisk, optager den måske 17 klynger lige i rækkefølge. Det samme sker med fil nummer to og tre etc. Indtil, at der ikke er flere ny, ledige klynger på disken. Derefter skal filsystemet til at genbruge klynger. Det sker ved at finde tomme klynger, hvor filindholdet er slettet. Og dermed kan filen blive fordelt udover 17 klynger, der absolutikke ligger i forlængelse af hinanden. Her ser du en fil opsplittet over fire usammenhængende klynger:


    I de første versioner af DOS, gik filsystemet altid tilbage og genbrugte den første fri klynge på disken, når der skulle skrives en ny fil. Det var for at udnytte disken optimalt, men det medførte også en omgående og total fragmentaton af filerne. Fra DOS version 3.0 gik man over til at lade hele disken blive skrevet ud, før man starter genbruget. Det forsinker fragmentationen, men den kommer under alle omstændigheder.


    Defragmentation

    Du skal bruge programmet DEFRAG til at reparere disken. Hvis du bruger pc'en flittigt, skal det ske tit. Jeg plejer at køre en gang SCANDISK først. Det kontrollerer filsystemet for logiske fejl:

    Scandisk finder næsten altid fejl som her:

    Derefter defragmenteres diskene med defrag /all. Begge programmer kan afvikles via Start --> Kør. Indtast bare kommandoen i ruden:

    Her ses defragmentationen:


    Lav defragmentation en gang om ugen - så holder du dine harddiske i god form. Der må ikke gå for lang tid i mellem - så kokser disken til, især hvis den er ved at være fyldt.

    Det er meget vigtigt at defragmentere jævnligt. Især, hvis du ikke har 128 MB RAM, for da vil Windows 95swapfil hele tiden fragmentere din harddisk.


  • Nęste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Læs om boot-processen og systembussen i modul 2b.

    Læs om I/O-busserne i modul 2c.

    Læs om bundkortets chipsæt i modul 2d.

    Læs om RAM i modul 2e.

    Læs om BIOS i modul 6c.Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.