KarbosGuide.dk. Modul 7a4.

Om videosystemet - fortsat


  • Om farver, farvedybde RGB mv.
  • Næste side
  • Forrige side

  • Farver

    Top

    Farver skal der til. Og på gode pc’er, skal skærmen kunne vise rigtig mange farver.

    Variabel lysstyrke

    Farverne opstår ved at variere lysstyrken på hver af de tre grundfarver (rød, grøn og blå). Traditionelt arbejder man med følgende grader affarvedybde :

  • 256 farver (8 bit farver)
  • 65.536 farver (16 bit farver, også kaldetstærke farver, 65K eller HiColor )
  • 16 millioner farver (24 bit farver)
  • 16 millioner farver medalpha blending (24 og 32 bit farver kaldesogså TrueColor )

    For almindelige brugere er 16 bit farver fuldt ud tilstrækkeligt til at gengive fotos i høj kvalitet. 256 farver kan derimod ikke bruges til meget, der bliver billederne ret grove. 24 bit og 32 bit farver er beregnet på profesionelle grafikere og fotografer. Men også visse spil kræver maksimal farvedybde.

    Men hvordan opstår disse farve-variationer på en skærm?


    Tre farver med hver sin dybde

    Top

    Hver pixel består altså af tre farvede prikker (dots). De tre prikker sidder så tæt, så de ses som én pixel. Men de tre dots kan lyse med hver sin styrke. På den måde kan vi frembringe mange forskellige farver.

    Hvis vi forestiller os, at vi kan variere lysstyrken af de tre dots således:

  • Rød i 1000 trin
  • Blå i 1000 trin
  • Grøn i 1000 trin

    Giver det 1000 X 1000 X 1000 farver, i alt 1 milliard forskellige farver. Så voldsomt går det nu ikke altid for sig i virkeligheden, og man bruger heller ikke tallet tusinde. Derimod taler man om så og så mange bitsfarver.

    Her ser du farveindstilling fra programmet Paint Shop Pro. Der er 48 standardfarver, men du kan tilføje og blande ny farver som du vil:


    16 bits eller 24 bits farver

    Det mindste farveudvalg er sort/hvid. Det kræver kun 1 bit, hvor værdien fx kan være 0 for sort og 1 for hvid.

    Med farveskærme skal vi skal kunne variere hver af de tre grundfarver i et antal trin.

    8 bit farver

    Med kun 8 bit til hele farvepaletten får vi blot 256 forskellige farver. Det er ikke særligt interessant - et fotografi vil ofte se helt forkert ud på den måde.

    16 bit farver

    Med 16 bit til farvepaletten får vi langt flere muligheder. Der kan i alt være "2 i 16'ende" farver, altså 65.536 forskellige farver.

    Farvefordelingen i 16 bit farver er:

  • 5 bit til Rød (32 trin)
  • 5 bit til Blå i (32 trin)
  • 6 bit til Grøn i (64 trin)

    16 bit farver er langt bedre end 8 bit, der er enorm forskel. Men paletten er ikke god nok til at gengive hetl naturlige farve. Derfor benytter mange spil såkaldtdithering ved 16 bit farve. Det er en teknik, som fx laver en gradvis overgang mellem to ensfarvede flader. Ved at variere farven i de enkelte pixels i grænseområdet, kan man give en illusion af at have mere end de 65K farver til rådighed.

    24 bit farver

    Skal farverne være helt "rigtige", hedder det 24 bit "true color". Med 24 bit til hele paletten er 8 bit til rådighed hver af de tre RGB-farver. Det giver 256 mulige variationer af den enkelte farve – fra 0, hvor lysstyrken er nul – og op til trin 255, hvor der er fuld styrke på farven:

  • Rød i 256 trin
  • Blå i 256 trin
  • Grøn i 256 trin

    I alt bliver det til tre farver, der hver reguleres i 256 trin, og her er farverne i top, mere end 16 millioner forskellige variationer kan gengives.

    Ramforbruget ved 24 bit farver

    For at kunne beskrive hver af de tre grundfarver (rød/grøn/blå) i 256 trin, skal vi bruge en datamængde på en byte. Her arbejder vi dog med bits, så hver farve kræver altså en datamængde på 8 bits.

    Du skal tænke på, at pc’en skal kunne huske hele skærmbilledet. Og hvor mange data går til at huske én farveværdi ud af 256 mulige? Det "koster" 8 bits. Vi har tre farver, for hver pixel, som hver skal kunne varieres i 256 trin. Det "koster" 3 X 8 bits, og der for kalder vi det for 24 bits farver.

    24 bits farver dækker altså over 256 X 256 X 256 farver = ca. 16 millioner forskellige farvevariationer.

    Da pc’en arbejder med bytes, bruger man i praksis 8, 16, 24 eller 32 bits farver. Det giver de "paletter" af farver, som vi startede med at se. I et 24 bits farve billede, kan hver pixel altså have én af ca. 16 millioner farver. For at kunne beskrive denne enkelte pixels farvevalg, forbruges der 24 bit lager.

    32 bit farver

    Den bedste farvedybde, vi kan finde på en pc er 32 bit. Her er bit-regnskabet en smule anderledes, for der er "kun" 16 millioner farver i 32-bits paletten.

    Det betyder, at hvad angår farve-antal, er 32 bit farver identisk med 24 bit farver, der bruges 3 x 8 bits til de tre farver. De sidste 8 bits bruges til noget, der hedder alpha channel. Den enkelte farve kan i mindre eller højere grad være gennemsigtig. Man kan altså få en bagrundsfarve til at skinne mere eller mindre igennem ved hjælp af denne værdi. Med lav værdi er farven meget gennemsigtig, med høj værdi er den helt dækkende.

    Jo flere pixels og jo større farvedybde – jo større er kravet til hukommelse, jo flere bytes går der til. Det kommer vi til senere.


    En orange farve – et eksempel

    Top

    Herunder ser du, hvordan en bestemt farve er sammensat af rød, grøn og blå i hver sin styrke. Skalaen går fra 0 til 255, og da videosystemet kan vise masser af farver, ses farven som en ren, ægte orange farve:

    Her ses den samme farve-indstilling på to forskellige skærme. Til venstre er der 16 millioner farver, så farven ses rent. Til højre kan skærmen kun vise 8 bit farver. Der er kun 256 farver at vælge i mellem. og denne farveblanding kan ikke gengives:

    Den rene farve (til venstre) vil kunne ses på pc’er med 16 bit-videosystem eller bedre.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Læs også om Om grafikkort.

    Se også om lydkort og deres teknologi .

    Læs om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.