KarbosGuide.dk. Modul 7a5.

Om videosystemet - fortsat


  • Om refresh-rates
  • Om øjen-ergonomi
  • Trinitron
  • Næste side
  • Forrige side

  • Refresh - skærmbilledet genopfriskes

    Top

    I de traditionelle skærme udsender strålekanonerne hele tiden meget tynde elektronstråler, som flyttes fra pixel til pixel. Strålen blinker faktisk, når den fejer henover skærmen, for hver enkelt prik i skærmen belyses i et ganske kort tidsrum, hvorefter strålen flyttes til den næste prik. Og strålestyrken kan varieres fra prik til prik.

    Fosforbelægningen har den egenskab, at den gløder et stykke tid (efterglød, siger man). I praksis gløder den så længe, at den lysende effekt bevares, indtil strålekanonen næste gang "kommer forbi". For os ser det ud som om billedet er konstant på skærmen – men i virkeligheden blinker det let, for hver gang fosforprikkerne rammes af elektronstrålen.

    Skærmen knokler

    Hver pixel rammes typisk 60, 70, 75 eller 80 gange i sekundet. Så strålekanonen skal flytte sig fra pixel til pixel et enormt antal gange i sekundet. Hvis billedet opfriskes 75 gange i sekundet, siger man, at der er en refresh-rate på 75 Hz.

    Signalerne til genoptegning kommer fra grafikkortet, som altså leverer den takt, refresh-raten udgør.

    Hvis vi ser på en skærm, der viser et billede i opløsningen 1280 X 1024 med en refresh-rate på 75 Hz, skal de tre stråler skifte til en ny pixel 98 millioner gange i sekundet! Det er et rimeligt hidsigt arbejde, der udføres inde i en skærm – derfor kommer der også forskellige typer stråleforurening ud af det.


    Høj refreshrate

    Top

    Skærmbilledet opleves roligere, jo ofte den opfriskes. Man har set det samme på fjernsynsområdet, hvor det traditionelle fjernsyn faktisk kun har en refreshrate på 50 Hz. Philips og andre sælger 100 Hz fjernsyn. Mange siger, at de ikke kan se forskel; men når man først har haft et 100 Hz fjernsyn, er det ubehageligt at skifte tilbage til de flimrende 50 Hz. På samme måde er det med edb-skærme; med disse er der bare flere valgmuligheder.

    Ældre og dårligere skærme kan kun arbejde ved 60 Hz, som giver et uroligt, flimrende og i det hele taget ringe skærmbillede, der ikke egner sig til Windows. Man siger generelt, at 70 HZ giver et acceptabelt billede. Personligt mener jeg, at 75 Hz er acceptabelt, men 80 eller 85 Hz er bedre, når man dagligt sidder mange timer ved skærmen. LCD-skærmenes helt store fordel er, at de ingen refresh-rate har.

    OBS: Refresh-rate kaldes også for vertikal frekvens (lodret frekvens), men jeg har valgt at benytte udtrykket refresh-rate.

    Jo højere refresh-rate skal være, jo bedre skal skærmen være. Og hvis vi både ønsker høj opløsning og høj refreshrate, så kræver det både en god skærm og et godt grafikkort. Og jo større skærmen er, jo bedre skal den kunne yde. Skærmene kan altid køre med højere refresh-rate i lave opløsninger. Her er tre eksempler, på hvordan skærmenes ydelse falder med opløsningen.

    Skærm 800 X 6001024 X 7681280 X 10241600 X 1200
    Standard 15"75 Hz70 Hz60 Hz-
    15" Trinitron 90 Hz80 Hz75 Hz-
    17" Trinitron 110 Hz100 Hz90 Hz85 Hz


    For at skærmen skal kunne levere billeder ved den ønskede refresh-rate, skal både skærm og grafikkort have de rette specifikationer - og jo højere krav, du stiller, jo dyrere bliver det.


    Mere om skærme

    Top

    Lad os her se lidt nærmere på skærmene. Hvis du læser annoncer for skærme, så er der en lang række data, som det kan være lidt svært at overskue. Der tales om en masse frekvenser og om dots og pitch. Hvad betyder det?

    OBS: I mange annoncer blander de alle disse udtryk (frekvenser mv.) sammen i én stor misforståelse. Så vær kritisk, når du læser skærmdata.


    Trinitron eller Invar

    Top

    Når vi taler om traditionelle skærme, så er der to hovedgrupper af rør. De bedste af dem benytter de såkaldte Trinitron-rør. Det er et teknologisk princip, som har været patenteret af firmaet Sony, men da patentet er udløbet findes der også kopiprodukter (ChromaClear, SonicTron mv.).

    I Trinitron-skærmene er de lysfølsomme pixels på rørets inderside placeret i lodrette gitre, hvor de traditionelle skærme har runde masker til farvepletterne. Med gittermasken kan man opnå en tættere belægning end ellers, og det giver et væsentligt mere farvemættet billede. Her ser du et forsøg på at anskueliggøre forskellen mellem maskerne:

    Trinitron-skærme er generelt af meget høj kvalitet. Da Trinitron-røret i sig selv er dyrere end de traditionelle Invar-rør, benytter fabrikanterne også bedre styringselektronik i trinitron-skærmene. Det hele gør selvfølgelig, at de bliver lidt dyrere, men de penge er givet godt ud!

    Eneste "ulempe" ved Trinitron (ud over prisen) består i de to tynde striber, der løber på tværs af skærmen. Det er tråde, der holder et gitter, og de er synlige. Dem bemærker man nu ikke i det daglige arbejde, hvor man derimod vil glædes over et utroligt flot og skarpt skærmbillede.

    Invar for kontrast

    De almindelige skærme kan give en kraftigere kontrast, hvilket er vigtigt til visse tekniske opgaver. De findes også i større størrelser end Trinitron-skærmene. Men til almindelig brug – i hjem og på kontorer, hvor man typisk vil vælge 15" eller 17"-skærme – er Trinitron-skærmene et oplagt valg. De er naturligvis lidt dyrere end de traditionelle typer, men den synlige kvalitetsforskel er markant. Du vil opleve et langt bedre skærmbillede med et Trinitron-rør, ingen tvivl om det!


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Læs også om Om grafikkort.

    Se også om lydkort og deres teknologi .

    Læs om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.