KarbosGuide.dk. Modul 7b1.

Om grafikkortet


Indholdet:

  • Introduktion
  • Skærmkortet aflaster CPU’en
  • Om accelerator-kort
  • Nćste side
  • Forrige side

  • Lige så vigtigt som skærmen – og ofte endnu mere overset – er grafikkortet.

    Tre komponenter

    Et grafikkort er typisk en adapter, altså et indstikskort, som sidder "løst" i pc’en. Det kan dermed udskiftes! Grafikkortet kan dog være integreret på selv bundkortet, som det ses i visse mærkevare pc’er, og som det altid er tilfældet i bærbare pc’er. Jeg foretrækker klart et løst, udskifteligt grafikkort i min stationære pc.

    Men uanset om skærmkortet er et løst kort eller er integreret på bundkortet, så består det først og fremmest af tre komponenter:

  • En grafik-chip af et eller andet mærke (ATI, Matrox, S3, Cirrus Logic eller Tseng, for at nævne nogle af de mest kendte). Grafikchippen danner de signaler, som skærmen skal modtage, for at billedet kan dannes.
  • Noget RAM af en slags (EDO, SGRAM eller VRAM, som alle er variationer over den almindelige RAM). Hukommelsen er nødvendig, fordi skærmkortet skal kunne huske et helt skærmbillede ad gangen.
  • En RAMDAC - en chip, der konverterer data fra digital til analog form.


    Skærmkortet aflaster CPU’en

    Skærmkortet er en hjælpefunktion i forhold til CPU’en. Det er en processor, ligesom CPU’en er det, men den er specielt fremstillet til at styre skærmbilleder.


    Tung datatransport

    De oprindelige VGA-kort var "flade", som man kaldte det. De var uintelligente. De modtog signaler og data fra CPU’en og sendte dem videre til skærmen og ikke andet. Det var CPU’en selv, der måtte foretage alle de nødvendige beregninger, så skærmbilledet kunne opbygges. Hvert skærmbillede var én stor bitmap, så CPU'en skulle flytte en masse data fra RAM til grafikkort for hvert nyt skærmbillede.

    Da de grafiske brugerflader som Windows blev populære i starten af 1990’erne, var de flade VGA-korts tid forbi. pc’en blev utroligt langsom, når alle CPU’ens kræfter gik til at fremstille skærmbilleder. Du kan selv prøve at regne på datamængderne:

    Et skærmbillede i 1024 X 768 i 16 bit farver er en bitmap på 1,5 MB. Det beregnes simpelthen som 1024 X 768 X 2 bytes. Hver gang, der skal skiftes billede, skal der flyttes 1,5 MB data. Det tapper alle kræfter fra pc’en, især hvis vi taler om et spil, hvor skærmbilledet hele tiden ændres.

    Ydermere skal data til skærmen flyttes henover I/O-bussen. I starten af 1990’erne havde man ikke PCI-bussen, som faktisk kan flytte store datamængder. Transporten gik via ISA-bussen, der har meget begrænset båndbredde (læs selv modul 2b om busserne), og CPU’erne var 386’ere og tidlige 486’ere, som også havde begrænsede kræfter.


    Om accelerator-kort

    Løsningen på alt dette blev de accelerator-grafikkort, som kom på markedet i starten af 1990’erne. Alle nyere kort er accelerede, og i dag er de forbundet til CPU’en via højhastighedsbusser som PCI og AGP.

    Med accelerede grafikkort skal Windows (og dermed CPU’en)ikke beregne og optegne hele bitmappen fra billede til billede. Grafikkortet er programmeret til at kunne tegne linjer, vinduer og andre billedelementer. CPU’en kan i en kortfattet kode meddele, hvilke figurer der er ændret, og hvilke ændringer, der i øvrigt er sket siden sidst. På den måde bruger CPU’en meget færre kræfter på at skabe skærmbilleder. Grafikkortet tager det tunge slæb:

    Alle ny grafikkort tilsluttes PCI-bussen, hvor dataoverførslen er maksimal. AGP-bussen er en udvidet og forbedret udgave af PCI-bussen, som kun benyttes til grafikkort.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Se også om lydkort og deres teknologi .

    Læs om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95/98 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.