KarbosGuide.dk. Modul 7b3.

Om grafikkort - fortsat


Indholdet:
  • Om grafikkort og chips
  • Grafik-driveren
  • Kort- fabrikater
  • Næste side
  • Forrige side

  • Kort og chips

    Der findes en lang række fabrikater af grafikkort og accelerator-chips. Nogle firmaer fremstiller både kort og chips, hvor andre kun tager sig af den ene side af sagen. Jeg har selv afprøvet utroligt mange forskellige kort. I tabellerne herunder indgår mine egne, helt personlige erfaringer. Så nogle vil være uenige i bedømmelserne.

    Først de mest kendte grafik-chips:

    Fabrikat
    Kvalitet (og pris)
    ATi
    Middel - Høj
    Cirrus Logic
    n/a
    Matrox
    Høj
    S3
    Middel
    Tseng
    Lav - Middel

    Bemærk, at Cirrus Logic laver udmærkede grafikchips til bærbare pc'er.

    Om S3 og Tseng må man sige, at deres chip i princippet er gode nok. De benyttes bare til utroligt mange dårlige lavpris-produkter - derfor bør du være uhyre kritisk overfor deres chips.

    Så ser vi på fabrikanterne af grafikkort:

    Fabrikat
    Kvalitet (og pris)
    ATi
    Middel - Høj
    Diamond (fusioneret med S3 i 1999)
    Middel (Høj)
    Matrox
    Høj
    Number Nine
    Høj
    Orchid (ingen nyere modeller)
    Middel (Høj)
    STB (fusioneret med 3Dfx i 1999)
    Middel
    Britek/Viewtop
    Absolut lav


    Du kan bruge tabellerne herover, når du køber pc med grafikkort. Sørg for at få et ordentligt grafikkort med fra start af! Du bør kunne få en demonstration af det kort og den skærm, du ønsker at købe. Især hvis kortet ligger i gruppen "Middel", vil jeg kraftigt anbefale, at du ser det tilsluttet.

    Så skal du give dig tid til at se skærmbilledet efter. Hvor skarpt er det? Flimrer det? Undersøg opløsning, farvedybde og refresh-rate. Hvis forhandleren ikke kan svare på dette, så er han ikke troværdig. Og endelig skal du undersøge hvilken driver kortet benytter. Læs videre...


    Driveren – er næsten det vigtigste

    Forskellen mellem de gode og de dårlige kort ses nemlig tydeligt på software-området. Firmaerne ATI, Matrox og Number Nine leverer fremragende drivere med deres kort, så kortets ydelse virkelig kan optimeres til den aktuelle skærm.

    Som modsætning kan jeg nævne accelerator-chippen ET 6000, som kom på markedet for et års tid siden. Den har utroligt flotte specifikationer og scorede gevaldigt højt i diverse tests. Jeg købte et par kort med den, men jeg har aldrig fået dem til at virke ordentligt. Drivprogrammerne er elendigt programmeret, man kan fx ikke indstille refresh-rate. Sådan et kort er glimrende til de allerdårligste skærme, men ikke, hvis skærmen har gode specifikationer. Der skal refresh-rate kunne indstilles.

    Her ses et udsnit fra kontrolboksen til Matrox-grafikkort. Driveren ved præcis hvilke refresh-rates skærmen kan tåle i de forskellige opløsninger:

    Et andet problematisk område ligger i de skærmfonte, der følger med drivprogrammerne. Skærmfontene er modeller for de bogstaver, skærmen viser. Der er stor forskel i kvaliteten på dette område, hvor ATI, Number Nine og Matrox igen er værd at fremhæve.


    Grafikkort er noget af det sværeste at vælge

    Det er sværtat vælge grafikkort, for der findes utroligt mange forskellige. Og man kan læse tests i én uendelighed, uden at det nødvendigvis kan bruges til særligt meget.

    Ét af de bedste kort, jeg nogensinde har haft i mellem hænderne er IBM’s XGA-grafik, der desværre aldrig har kunnet købes løst. Da de først fik lavet en Windows-driver, der virkede, så var det kort i særklasse.

    Problemet med grafikkort består blandt andet i, at den samme grafikchip kan bruges i såvel gode som dårlige skærmkort. Det gælder i udpræget grad for S3-chips, der benyttes i de bedste kort fra Number Nine, og som samtidig kan sidde i ViewTops discount-kort. Når en grundlæggende god chip sidder i både fine og i meget ringe kort, så kan du jo ikke købe kortet udfra, hvilken chip der sidder på!

    En anden problemstilling ligger i de test-metoder, computer-magasinerne benytter. De måler udelukkende hastighed. Hastighederne måles med nogle specielle programmer, som ser hvor hurtigt skærmbilleder kan opbygges osv. Det er udmærket alt sammen – det siger bare ikke meget om skærmbilledets kvaliteter, som øjet ser det. Er det skarpt, klart, roligt, behageligt? Det er mere subjektive og uhåndgribelige kvaliteter, som et testprogram aldrig vil kunne vurdere.

    Du skal vælge kort ud fra deres specifikationer. Kan de levere et 1024 X 768 billede ved 85 HZ fx? Det skal de kunne, men ikke kun i teorien. De skal også kunne gøre det i praksis, og her kommer driveren på banen.


    Grafikkort og – chips, forskellige fabrikater

    Lad mig her kommentere et par forskellige fabrikater:


    Det canadiske firma ATI var nogle af de første til at fremstille accelerede grafikkort, da de grafiske miljøer med Windows brød igennem i starten af 1990’erne. Firmaets første chip hedmach 8. Det var en 8-bit grafisk processor, som var lynende hurtig i forhold til alt andet, dengang i 1990, hvor et ATI Graphics Ultra-kort med den kostede 8.000 kr. i Danmark!

    Siden kom ATI medmach 32og mach 64, der var 32-bit og henholdsvis 64 bit grafiske processorer. Hele vejen igennem har ATI leveret sunde grafikkort med gode drivere. I dag findes de i mange prisklasser – også prisbillige udgaver, og du går aldrig galt i byen med et ATI-kort.

    Producenten Matrox er ligeledes canadisk og udsprunget af ATI. De laver også fremragende kort med deres egne accelerator-chips. De laver kun ret få modeller, og ligegyldigt hvilket Matrox-kort, du køber, så er det glimrende produkter. Matrox leveres med gode drivprogrammer (drivere). Klar anbefaling.

    Matrox Mystique og Millennium II er glimrende kort, jeg kun har haft gode erfaringer med.

    Productiva G100 med 8 MB RAM giver god AGP-ydelse til en overkommelig pris. Matrox Millennium G200 er high-end med sin 128-bit DualBus. Det giver topydelse både indenfor 2D, 3D og video fremvisning.

    De seneste chips er G400 og G450, som begge bygger fint ovenpå de gamle successer. Det er fremragende allround-kort med markedets ubetinget bedste 2D-fremvisning. Hvis du ikke satser på 3D-spil, vil jeg til enhver tid anbefale et Matrox-kort.

    Tseng har lavet grafikchips i mange år. I de gode gamle DOS-dage, var et ET 4000-kort noget af det bedste man kunne finde. Det var bestykket med Tsengs ET 4000-chip, som var glimrende til DOS-brug. Siden kom den lidt oversete ET4000/W32-chip, som jeg selv havde gode erfaringer med på nogle meget billige ViewTop-kort. Tsengs nyere chips som ET 6000, sælges til lavpris-kort. Kan ikke anbefales.


    S3 er et stort navn indenfor grafik-chips. De laver ikke kort selv, men deres chips bruges i et utal af kort. Fimaer som IBM, Diamond, Number Nine og ViewTop/Britek benytter S3’s forskellige acceleratorchips med meget forskelligt resultat. I IBM’s PC 300 sidder en lille S3 Trio 64 chip, som på papiret ikke kan særligt meget, men som til trods herfor skaber et utroligt flot billede. Kvaliteten afhænger altså ligeså meget af grafikkortets øvrige design som af selve acceleratorchippen.

    Kan man så anbefale S3-baserede kort overhovedet? Ja, hvis de er er fremstillet af et seriøst firma, som leverer en funktionsduelig driver med. Og det skal ses i praksis først.

    Grafikkort-afdelingen hos S3 blev i 1999 opkøbt af Taiwanesiske VIA, som satser stort på at fremstille chipsæt med indbygget grafik-controller (som i Intel chipsæt 810).


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Se også om lydkort og deres teknologi .

    Læs en gennemgang af installationen af et grafikkort og af et nyt grafikkort.

    Læs om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95/98 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.