KarbosGuide.dk. Modul 7b4c.

Om Matrox Millennium
og installation i Windows 98


Indholdet:

  • Introduktion
  • Windows 98 driveren
  • Den "ægte" driver
  • Farvekontrol
  • Næste side
  • Forrige side

  • Matrox Millennium

    Matrox Millennium er et gammelkendt, velfungerende grafikkort.

    Her beskriver jeg, hvordan kortet installeres under Windows 98 og den kontrolprogrammerne til kortet.

    Dette kort fra 1997 har været et af de allevigtigste grafikkort overhovedet nogensinde. Selv med flere år på bagen kan det sagtens den dag i dag stille krævende brugere tilfreds. Indenfor traditionel 2D grafik (kontorprogrammer mv.) findes der næppe meget bedre skærmbillede.


    Installation under Windows 98

    Besynderligt nok kan Windows 98 ikke genkende et Millinum-kort. Så når du installerer Windows, må du selv udpege modellen for Windows:

    Der er ikke de store ben i denne installation, blot undrer man sig over, hvad Matrox har gjort Microsoft. Muligvis ligger misæren i den danske version af Windows 98. I hvert fald oplevede jeg noget meget mere problematisk, da jeg skulle installere et helt billigt Matrox G100 kort. Der fandtes slet ikke drivere til dette kort i den danske udgave af Windows. Det gjorde der til gengæld i den amerikanske version af styresystemet. Det er for dårligt, efter min mening.

    Kortets egenskaber

    Hvis du i kontrolpanelet vælger Skærm, kommer du til en samling dialogbokse, der kan bruges til at regulere skærmen med. Her ses åbningsbilledet. Klik på fanebladet indstillinger. Du kan se, at jeg benytter opløsningen 1152 X 864 pixels. Den kan jeg bedst lide til min 21" skærm:

    Farvedybden 32 bit kræver tilstrækkelig meget RAM på grafikkortet, som det tidligere er omtalt.

    Klik på knappen a vanceret..., så åbnes for de mere hardware-specifikke indstillinger.

    På fanen Kort, kan du bl.a. se, hvilken refresh-rate, kortet leverer. 85Hz er meget behageligt, men skærmen skal også kunne klare det:



    Den "ægte" driver

    Bemærk, at jeg benytter standard-driverne fra Windows 98. Hvis de ikke fungerer godt, så er der med garanti bedre drivere at hente på Matrox website . Der finder jeg let driveren:

    Jeg downloader driveren og pakker den ud. Dert viser sig, at der er en Setup.exe i blandt filerne, og den kører jeg. Det installerer en række programmer:

    Når jeg åbner Display Properties, får jeg en stor ny dialogboks, der fortæller mig en masse om mit grafikkort - blandt andet, at det har en RAMDAC-hastighed på 220 MHz. Det er ikke vildt meget, sammenlignet med de ny kort.

    På fanebladet monitor er der en pudsig detalje. Jeg havde tidligere - indenfor Windows - fastlagt hviken skærm jeg bruger til kortet. Det er en ViewSonic PT810, og denne oplysning bruger Windows til at justere grafikkortet, så skærmen ikke brændes af p.gr.af en for høj refresh-rate.

    I Matrox-kontrolprogrammet kan jeg også vælge skærm. Og når jeg vælger min skærm, udløser den en tabel over skærmens arbejdsområde (opløsning med tilhørende højeste refresh-rate):


    Farvekontrol

    På fanebladet Color kan jeg bandt andet justere farvetemperaturen. Det kan jeg godt lide, for en lidt varmere farve er mere behagelig for mine øjne:

    Konklusion

    I dette tilfælde kunne jeg vælge mellem at benytte standarddriveren til mit grafikkort, eller jeg kunne hente driveren fra producentens web-sted. Windows-driveren fungerer fint i praksis, men den "ægte" driver giver flere muligheder - så den skal du selvfølgelig benytte.



    Det var lidt om Windows styring af grafikkort.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Se også om lydkort og deres teknologi .

    Læs om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95/98 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.