KarbosGuide.dk. Modul 9b01.

Om scannere - introduktion

Velkommen til min lille guide om scannere. På denne side er indholdet:

  • Introduktion
  • Om opløsninger
  • Om farvedybde
  • Om flatbed-scanneren
  • Om den nødvendige software

    I de efterfølgende sider ser vi mere konkret på to slags scannere.

  • Næste side
  • Forrige side
  • Michael Karbo er Danmarks mest læste edb-forfatter. Hans hæfter udkommer i en lang række europæiske lande
    Artikel ved Michael B. Karbo.


    Introduktion

    En scanner kan af-fotografere tekst og billeder. Du kan fx indscanne fotografier, som dermed kan komme ind på skærmen. Billederne kan så bearbejdes digitalt; du kan ændre og tilpasse dem og måske udskrive dem eller bruge dem på hjemmesider til Internettet.

    Scanneren kan også bruges til at kopiere tekst med (med såkaldt OCR-software). Den kan også bruges til at faxe og fotokopiere, men det kan den ikke klare alene - der skal den samarbejde med modem og printer.

    Flere typer scannere

    Der findes mange typer scannere. For nogle år siden var der mange, som købte små håndholdte scannere, man trak henover papiret; de er heldigvis stort set forsvundet fra markedet i takt med at de bedre typer er blevet billigere. I dag kan du købe en god scanner for under 1000 kr., efter min mening er der sjældent grund til at ofre mere.

    De to mest anvendelige for almindelige brugere er:

  • Flatbed-scannere
  • Dias-scannere

    Før i tiden fandtes der små håndholdte scannere, som man selv kunne trække henover et ark, mens der blev scannet.

    Resultatet var sjældent overbevisende. I dag er flatbed-scanneren er langt den mest udbredte type, men dias-scanneren er også interessant, hvis man er fotografisk interesseret. Og på disse sider skal vi se på netop de to typer scannere.


    Hvor stor opløsning er der behov for?

    Scannere sælges i forskellige kvaliteter. Et af parametrene er ofte opløsningen , der måles i dpi. Hermed menes, hvor mange punkter scanneren kan af-fotografere pr. tomme.

    En standard-flatbed-scanner kan scanne ved 600 dpi. Dyrere modeller går op i 1200, 1800, 2400 og sågar 3600 dpi.

    Desværre er der ikke mange, som egentlig har brug for de meget høje opløsninger. Det er nemligt meget sjældent, at der er så mange punkter i noget scan-materiale. Almindelige farvefotos fra fotohandleren indeholder kun billedpunkter i cirka 2-300 dpi.

    Film og dias

    Så de høje opløsninger har formentlig kun relevans for scanning af film: negativer og diapositiver. Filmen indeholder nemlig utrolig mange punkter, opløsningen ligger over 2000 dpi. Derfor har dias-scannere altid en meget høj optisk opløsning (fx 2700 dpi). Samtidig indeholder filmen en meget stor farvedybde - omkring 42 bit ved korrekt fremkaldelse. Det er et forhold, der også stiller store krav til scanningen.

    Min egen konklusion er, hvad angår flatbed-scanning, at hvis man fx forstørrer ting (såsom frimærker), så kan opløsninger op til 1200 dpi være relevante. Herudover skal behovet være meget specielt. Til langt det meste er 2-300 dpi helt tilstrækkeligt:


    Farvedybde

    Farvedybden er et andet parameter, som scannere handles efter. Farvedybden udtrykker antallet af farver, og værdien måles i bits. Det kan du læse meget mere om i mine hæfter ("Photoshop - lær det selv" og "Billedbehandling - lær det selv").

    Normalt arbejder man med billeder i 24 bits farvedybde. Det betyder, at der er plads til 16 millioner farver i RGB-farvesystemet. Det er dog meget sjældent, at man støder på et billede med så mange farver. Et optimalt indscannet lysbillede kan rumme måske 2 millioner forskellige farver i ukomprimeret format. Hovedparten af de billeder, man ser på nettet har sjældent mere end 300.000 forskellige farver.

    Anyway, farvesystemet rummer plads til 16 millioner farver. Og en god scanner skal selvfølgelig kunne levere så mange farver som overhovedet muligt. Derfor ser vi almindelig scannere sælges med 36 bit (3 x 12) farvedybde, hvor de lidt mere højtydende typisk har 42 bits (3 x 14) farvedybde.

    Hvad skal man så bruge alle disse bit til?

    Man kunne fristes til at tro, at alt udover 24 bit vil være overflødigt, når nu farvesystemet kun er 24 bit. Men faktisk er der lidt mening i galskaben:

  • Scannerens elektronik kan sagtens tabe 2-4 bits information per farvekanal på grund af elektrisk støj.

  • Man skal kunne justere farverne allerede i scannerens software. Her kan der også ryge nogle bits information.

    Det er i hvert fald min formodning, at disse forhold ligger bag behovet for så utrolig mange bits farvedybde. Når det er sagt, skal der ikke være tvivl om at 42 bits farvedybde sikkert totalt overkill i 99% af tilfældene. Men det samme gælder optiske opløsninger på over 600 dpi - der er der heller ikke brug for. Men det sælger øjensynligt ...


    Introduktion til flatbed-scanneren

    Flatbed-scanneren er en flad kasse med et låg, der dækker over en glasplade, som er i A4-størrelse eller lidt større:

    Emner som fotografier eller ark, der skal scannes, placeres på glaspladen, hvor de så belyses nedefra. Scan-elementet kører hen langs billedet, på undersiden, hvor det opsamler det lys, der reflekteres fra emnet.

    Flatbed-scannerens fordele er, at den kan tage store ark, og at emnerne ligger stille under scanningen. I visse af de allestørste og dyreste scannere er det faktisk emnet med hele glaspladen, der bevæges!

    Alle moderne scannere er singlepass-modeller, som foretager hele ind-scanningen i én bevægelse. Der scannes jo i tre farver (rød, grøn, blå), og oprindeligt, i de første flatbed-scannere skete dette i tre scanninger. Det var langsommeligt og upræcist.

    Der findes også flatbedscannere indbygget i flerfunktions-apparater - fx printer/scanner/fax/kopi-maskine i samme apparat. Det er ret smart, hvis man ikke har så meget plads, og de virker i øvrigt godt.

    HP Officejet Pro 1175 er både printer, kopimaskine, fax og scanner indpasset i samme enhed.

    Optagelse med CCD-element i flere opløsninger

    Selve optagelsen sker ved hjælp af et lysfølsomt CCD-element. Billedet, der skal scannes, ligger mod en glasflade, ligesom i en fotokopimaskine. CCD-elementet bevæges langsomt frem og tilbage under glaspladen, og på den måde "optages" billedet.

    Læs evt. denne gennemgang af CCD-elementet.

    Opløsning - måles i dpi

    scanningen kan foretages i forskellige opløsninger. Det afhænger både af scanner og af, hvad skanjobbet skal bruges til. Alle scannere har en maksimal optisk opløsning. Jo højere dette tal er, jo bedre og dyrere er scanneren.

    Opløsningen måles i dpi - ligesom udskrifts- og skærm-opløsning. De almindelige scannere har en optisk opløsning på 300 dpi, men det kan også være 400 dpi, 600 dpi og opefter.

    Læs meget mere om dette emne i hæftet "Photoshop - lær det selv".

    Interfacet

    scanneren skal forbindes til PC'en, og det kan ske på tre-fire måder:

  • SCSi
  • Parallel port
  • USB
  • FireWire

    Traditionelt set har scannere været udstyret med en SCSI-tilslutning, men USB har taget førertrøjen - det er ofte et udmærket interface til en scanner. Dog er SCSI at foretrække, hvis datamængderne er meget store, som ved dias-scannere. Parallelports-interface er længe forældet.

    FireWire er nok det allerbedste til scannere. Dette interface kombinerer SCSIs intelligens, høje båndbredde og stabilitet med USBs enkle cabling. Desværre benyttes FireWire stort set kun til Macintosh-computere.


    Software

    For at få glæde af scanneren, skal der installeres nogle programmer. Programmerne følger gerne med på CD-ROM, når man køber scanneren, og det kan være en blandet landhandel ...

    Alle de flatbedscannere, jeg har set, er kommet med følgende software:

  • Et såkaldt Twain-program.
  • Et grafik/billedbehandlings-program.
  • Et OCR-program (til tekst-genkendelse).

    Det er vigtigt at du forstår, hvad der gemmer sig bag disse tre typer programmer, da de ofte ligger samlet i en pakke og mere eller mindre automatisk bliver installeret. Mange scanner-problemer, jeg hører om, bunder i, at man ikke helt er klar over, hvad det er for en software, der hører til scanneren.

    TWAIn

    Det vigtigste program til scanneren hedder TWAIN (se ordbogen ). Det er i den driver , som er helt nødvendig, for at scanneren virker.

    TWAIN har sin egne brugerflade, som du benytter, hver gang du skal scanne. Kontakten til scanneren (via TWAIN) kan ske fra mange forskellige programmer.

    Du skal altid gemme TWAIN-programmet, der følger med din scanner. Uden det virker den ikke.

    Øvrige programmer

    Der følger flere programmer med på den CD-ROM, som er i kassen med scanneren. Disse øvrige programmer er ikke strengt nødvendige, for at scanneren fungerer - og nogle af dem kan være decideret overflødige. Det drejer sig typisk om:

  • En "toolbox" som er hjælpeprogrammer til scanneren.
  • Et billedbehandlingsprogram, som kan være af meget svingende kvalitet.
  • Et OCR-program, som ofte er en light-udgave af et større program.

    Hjælpeprogrammerne ("Toolbox") kan være god at installere. Den kan fx indeholde program, som kan få scanneren til at virke som fotokopimaskine (i samarbejde med en printer).

    Billedbehandlingsprogrammet er nok det mest tvivlsomme - i hvert fald, hvis scanneren er billig. Hvis du har et program, som du kender og bruger, så behold det, og lad være med at installere det, som følger med scanneren. Jeg kan anbefale Adobe Photoshop,Ulead PhotoImpact og Jasc Paint Shop Pro.

    OCR-programmet er beregnet til at scanne tekst ind med. Ofte følger der en light edition (LE) af det glimrende OmniPage med. Hvis du ikke har den fulde version af programmet, kan du sagtens anvende LE-udgaven til tekst-scanninger.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Se også om lydkort og deres teknologi .

    Læs om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95/98 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.