KarbosGuide.dk. Modul 9b10.

Diasscanner Canon FS 2710

På denne og de følgende sider kan du læse en gennemgang af en diasscanner og dens muligheder:

  • Introduktion til en diasscanner
  • Hvad kan den bruges til?
  • Fortsættes...

  • Næste side
  • Forrige side

  • Hvad er forskellen på en flatbed- og en dias-scanner?

    Hvor en almindelig flatbed-scanner kan scanne papirer og andre uigennemsigtige emner, kan en diasscanner scanne filmstrimler - det være sig diapositiver eller -negativer. Det specielle ved negativer og lysbilleder er, at de er transparente.

    I en almindelig flatbedscanner sker der reflektiv scanning. Emnet, der skal scannes belyses med en kraftig lampe, og scanner-elementet opsamler det lys, der reflekteres fra emnet:

    I dias-scanneren gennemlyses filmstrimlen af en kraftig lampe. CCD-elementet sidder på den modsatte side af filmen ogmodtager lyset, der kommer igennem filmstrimlen:

    Derfor scannes film klart bedst med en scanner, der er specielt indrettet til formålet. Og det er kun dias-scannere. Mange flatbed-scannere annonceres med dias-forsatser mv., men det virker ikke. Læs mit forsøg med diasscanning i flatbedscanner her .

    Der findes flere mærker af dias-scannere såsom Kodak, Minolta, HP og Polarid. Jeg har selv anskaffet mig denne model fra Canon, som jeg er utrolig glad for:

    High Quality

    Denne lille scanner ser måske ikke ud af så meget, men det snyder. Der er tale om et højteknologisk kvalitetsprodukt, der kan levere ekstremt gode farvebilleder. Billeder på op til 58 MB rå bitmap!

    I det velansete svenske tidskrift "Fotografisk Tidskrift" nummer 6/2000 testede man en lang række high-end scannere og kameraer. I klassen under diascannere under $2000 blev CanoScan 2710 (til omkring 6000 kr.) en klar nummer 1 foran Kodak RSF 3600 (til omkring 15.000 kr.) efterfulgt af Nikon LS-2000 (pris 16.000 kr). Her er tale om kram!

    Det skal siges, at jeg også har hørt godt om Minolta Dimage. Der findes en model til omkring 4500 kr., der også skulle være glimrende. Dimage er ligeledes SCSI-baseret. Den har dog langt fra samme stærke opløsning som Canon FS2710.

    Vigtig software

    Et er, at scanneren rent fysisk skal være af meget høj kvalitet. Noget andet er, at softwaren er meget vigtig. Blandt andet skal softwaren kompensere for den orange base color , som alle negativer er udstyret med (til beskyttelse).

    Det er relativt sjældent, at jeg benytter farvekorrektion før scanning, når jeg arbejder med flatbed-scanneren, så der er softwaren lidt underordnet. Men hver gang, det drejer sig om dias/negativer, så benytter jeg softwaren meget indgående.

    Slutproduktet fra en diasscanner kan nemlig blive utroligt godt, men det kræver en god farvekorrektion inden scanningen. På den måde får man den maksimale billedinformation med i grafikfilen.

    Man kan sagtens foretage farvekorrektion i et billedbehandlingsprogram som Photoshopefter scanningen, men det koster billedinformation og -detaljer. Når man korrigerer før scanning, kan scanneren hente alle detaljer ud af billedet og lagre dem i grafikfilen. Og her styres Canon-scanneren af et fremragende program, hvor du kan vælge mellem en simpel og en meget avanceret farvekorrektion. Begge virker perfekt og kan rette op på selv de mest umulige billeder.


    Hvad kan den bruges til?

    Hvad bruger man så en diascanner til? For det første er der ingen diskussion om, at en diasscanner laver klart de bedste digitale billeder overhovedet. Slutproduktet er fuldt på højde medKodak Photo-CD i Base16. Scanneren henter langt flere detaljer ud af filmen, end det man ser på traditionelle 10 x 15 cm papirkopier.

    Men, vi har fx altid taget mange fotos og lysbilleder i vores familie. Derfor er der ophobet ret store mængder dias, negativer og fotoalbum. Det fylder alt sammen, og de gamle dias fra 1960erne og '70erne forfalder stille og roligt. Så hvis man har ønske om at bevare disse slægtsminder for fremtiden, så er der ikke andre muligheder. Vi forsøger derfor at få scannet så meget som muligt.

    Ideen er, at når først eksempelvis familiens dias er scannet, så kan de gemmes næsten uendeligt på optiske medier (CD-ROM, DVD). Dermed er selve den lidt besværlige scanneproces en engangs-forteelse.

    Værsgod at scanne!!!

    Det er en lidt speciel enhed, en diasscanner. Man bruger den ikke hver dag. Til gengæld er den utrolig god at have stående, selvom den måske kun benyttes relativt få gange om året. For de opgaver den løser, kan simpelthen ikke udføres på anden måde. Og scankvaliteten er helt i top! Dias-scanneren kan danne billeder i bedre kvalitet end det selv de bedste digital-kameraer kan levere.


  • Næste side
  • Forrige side


    Læs også denne vigtige artikel:Bag om bannerne ...

    DIGITALE HIGH-END KAMERAER fra Hasselblad og Fuji

    Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95/98 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e



    Til Oversigt. Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.