KarbosGuide.dk. Modul 9c02.

Om digitale kameraer - fortsat

Indhold:

  • Kameraets opbygning
  • Digitale begrænsninger
  • Om CCD-elementet
  • Næste side
  • Forrige side

  • Det digitale kameras opbygning

    Det digitale kamera har en del til fælles med et analogt kamera - i hvert fald i den ende, hvor lyset kommer ind. Her finder vi:

  • Et linsesystem
  • Noget mekanik, der kan justere linserne.
  • En blændeåbning med variabel åbning.
  • Et lukkesystem med variabel hastighed.

    Alt dette findes i begge typer kameraer. Linsen samler og fokuserer lyset, så billedet tegnes skarpt på det lysfølsomme område (filmen eller CCD-elementet). Blænde og lukker regulerer lysmængden.

    Ingen film

    Hvad angår opsamling og behandling af lyset, er det digitale kamera meget forskelligt fra det analoge. I det analoge kamera er billedet taget, når blænden lukker i. Så har lyset ramt filmen, hvor der sker nogle kemiske processer. Fotografen skal bare sørge for, at filmen opbevares i mørke; så den senere kan fremkaldes i et mørkekammer.

    I det digitale kamera foregår hele "fremkaldelsen" elektronisk og digitalt inde i kameraet - og det sker på et sekund eller mindre.

    Digitale begrænsninger

    Det digitale kamera er utroligt attraktivt, men der er en række begrænsninger, man skal være opmærksom på:

  • Begrænsede indstillings-muligheder.
  • Ingen udskiftelig optik
  • Ingen ekstern blitz

    Når man fx sjældent selv kan styre forholdet mellem blænder og lukkerhstighed, så siger det noget om kamerets begrænsninger - i hvert fald i sammenligning med de spejlreflekskameraer, som fotoentusiaster almindeligvis benytter.

    Derfor skal det digitale kamera nærmest sammenlignes med små fuld-automatiske lommekameraer. Og i mden sammenligning klarer digitalkameraet sig rigtig godt.

    Undtagelsen fra disse betragtninger udgøres af digitale spelreflekskameraer som Nikon D1 og andre, der omtales senere i denne række artikler.


    CCD-elementet

    De moderne digitale kameraer er af typen megapixel - sådan har det faktisk været et stykke tid. Det betyder, at det lysfølsomme CCD-element, der er kernen i ethvert digitalt kamera, kan registrere mere end en million punkter i hvert billede.

    Men hvad er et CCD-element? Lad os se lidt nærmere på dette stykke elektronik, som bruges på en lidt overraskende måde i det digitale kamera.

    Når lyset kommer ind ad kameraets optik, samles det på et lillefingernegls stort område, som udgør det lysfølsomme CCD-element:

    Det utrolige er, at CCD-elementet faktisk består af flere millioner små "øjne", som hver opsamler en lille portion lys.

    Rent faktisk er CCD-elementet særdeles lysfølsomt - langt mere end film. Derfor benyttes CCD-elementer meget indenfor astronomi, i satelitter og den slags.

    Millioner af lysfølsomme dioder

    Her ser du et CCD-element, som altså er en chip, der kan registrere lys:

    CCD-elementet består af mange små felter. Hvert felt er en lysfølsom diode. Når den udsættes for lys, reagerer den ved at danne en elektrisk ladning - en spænding. Hver diode kommer til at bidrage med en pixel, når kameraet skal danne billedet.

    Her gælder det jo, at jo flere punkter, der er i CCD-elementet - jo skarpere kan billedet blive:

    Antallet af billedpunkter i det færdige billede er altid mindre end det totale antal CCD-pixels. Fx optager mit eget Canon S20 i opløsningen 2048 X 1536 pixels. Det giver i alt en bitmap på 3.145.728 pixels. Selve CCD-elementet indeholder over 3,3 millioner billedpunkter, men heri indgår en række status-billedpunkter, som blandt andet bruges til at beregne de sorte farver. På den måde er billed-opløsningen altid lidt mindre end CCD-pixel-tallet.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Se også om lydkort og deres teknologi .

    Læs om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95/98 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.