PC-arkitektur, 64 bit ...

090800.
  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...
  • Hej Karbo

    Vi er to pc/playstation interesseret gutter, der har været inde på dit site for at få svar på fælgende: Forskellen på den nye playstation2 og dens 64 bit teknologi kontra pc´ens 32 bit teknologi idag. Vi har desværre ikke fundet svaret, så derfor spørger vi dig.

    Hvad præcist har indflydelse på de 32 bit i pc´en? Er det windows der bestemmer de 32 bit eller er det processeren/RAM´ene eller er det en kombination af begge?

    Hvad skal der til for, at en pc kan udnytte 64 bits teknologi?

    Hvor hurtig skal processeren i det tilfælde være og hvor mange RAM skal der til for, at en pc kan udnytte 64 bit teknologi.

    Vi håber du synes vores spg. er relevant og at du vil hjælpe os.

    Med venlig hilsen
    Torben og Anders


    Karbo svarer

    Hej Torben og Anders,

    Nu kender jeg ikke noget til Playstation2 (ps2). Men pc'en er 32 bits, det har I ret i. De 32 bit går igennem hele systemet: Alle processorer fra i386 og fremefter er 32 bits. Intel er på vej med en 64 bit processor ved navn Itanium. Den forventes ikke at få betydning for alm. pc-brugere. Det gør derimod AMDs "Sledgehammer". I kan læse om dem begge her på sitet. Tilsvarende er styresystemerne (Windows, Unix mfl.) nødt til at være tilpasset processor-arkitekturen. I øvrigt er der mange sub-systemer med forskellige busbredder på spil i en PC; langt fra alle er 32 bit. SDRAM er fx 64 bit bred. Visse grafikchips arbejder med 128 og 256 bit brede busser.

    Når Playstation2 "er 64 bit", så betyder, at den flytter større datamængder ved hver operation. Groft sagt kan man gange busbredde med klokfrekvens, så får man et vist udtryk for processorens formåen. Fx 500 MHz x 64 bit = 4GB/sek. Det skal ikke bruges til at sammenligne pc og ps2, for det kan man ikke.

    Det er klart, at hvis pc'en var oppe på 64 bit, så havde den et større potentiale. Men der er så mange andre muligheder for at forstærke processorens ydeevnen indenfor den eksisterende 32 bits arkitektur. Vi kan nævne:

  • Højere klokfrekvenser
  • Flere pipelines (hvor der behandles mange jobs samtidig)
  • Bedre cache
  • Bedre FPU-enhed
  • Smartere instruktioner (som SSE og 3DNow!)
  • og meget andet, som jeg ikke kender til

    Playstation2 er formentlig optimeret 3D-spilafvikling. Derfor har den nok en kraftig FPU og et hyperkraftigt grafiksystem. Det er sikkert en fin maskine - I skal bare ikke sammenligne den med en pc.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.