CD-R, opsætning ...

230800
  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...
  • Hej Karbo,

    Først lidt ros: Pragtfuld side, der er til at forstå uden at være nørd :-)

    Og så til sagen:
    Jeg har erhvervet den nye IDE Plextor-brænder (32/12/10) og ville lige sikre mig, at den er korrekt tilsluttet (den virker dog trods alt).

    På primær EIDE er sat min harddisk (ATA 33), hvor der på den sekundære er sat brænderen som master og cdrom-drevet som slave. Jeg er blevet lidt i tvivl efter at have læst dine sider om EIDE, så jeg ville lige høre om det er den bedste og mest optimale opsætning ?? Kan det ikke give noget bøvl, hvis man brænder "on the fly" fra cdrom til brænder ?

    På forhånd tak ! Hilsen

    Tom


    Karbo svarer

    Hej Tom

    Tillykke med en god brænder! Den er med garanti også perfekt til at rippe MP3'er.

    Jeg ville sætte CD-ROM-drevet som slave på primær-kanal og brænder som master sekundær. Så sidder de på hver sin kanal, og de to EIDE-controllere kan multitaske.

    Sådan sidder mine egne CD-ROM-drev og brænderen kopierer uden problemer direkte fra CD-ROM til CD-R uden at benytte harddisken som mellemstation. Jeg skal bare helst lade pc'en i fred imens. Også derfor er det rart at have to pc'er at arbejde på!

    Problemet med CD-ROM og harddisk er imidlertid mere kompliceret end som så. Hvis du vil have maksimal ydelse fra harddisken, skal der ikke være tilknyttet CD-ROM-drev på samme EIDE-kanal. Læs artiklen her.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.