Binære data...

101000

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hey Karbo

    Jeg vil håbe du kan hjælpe mig ved at forklare mig hvad det binære talsystem er og hvordan det bruges.

    Cool Regards Daniel


    Karbo svarer

    Hej Danny

    Se, du skal læse modul 1a. Der er den mest grundlæggende artikel på Karbosguide.dk!

    Grunden til at man arbejder binært er, at pc'en er en elektronisk databehandler. Derfor repræsenteres tallene '0' og '1' af respektive ikke-spænding og spænding.

    Der er milliarder af elektriske kontakter (rent fysisk: transistorer) i pc'en, som hver kan antage værdien 0 eller 1.

    To-tals systemet er den matematik, man benytter på maskinniveau. Det er lidt teknisk. Der er kun to tal (0,1) at benytte, modsat i vores almindelige decimal-talsystem, hvor der er 10 forskellige tal (0,1,2,3,4,5,6,7,8,9).

    Tallet 3 (egentlig 310) bliver til 11 (egentlig 112), og 4 bliver binært til tallet 100 (1002) osv.

    I decialtallet kan man skrive 9 en-cifrede tal, først ved 10 bliver tallet to-cifret. I to-talssystemet bliver værdien 2 tocifret: 10. Derfor siger man at 10 og 2 er grundtal for de to talsytemer.

    Du kan bruge Windows Lommeregner i Videnskabelig mode (vælg Vis --> Videnskabelig) til at omregne. Somstandard fungerer den i decimal-talsystemet. Indtast fx et tal og klik på Bin, så vises tallet i binær version:

    Pc'en samler 8 bits til én byte. Derudover arbejder pc'en ofte med 16-bit tal (words), og derfor er det også relevant at sætte sig ind i 16-talssystemet, de såkaldte Hex-tal. Her gælder fx at 655.36010 = A000016 (eller A0000hex, som det også skrives.

    Hex-tal indgår især i hukommelsesstyringen under DOS, hvor de "nederste" 1024 KB RAM er opdelt i segmenter som A0000, B0000 osv.

    Jeg håber, at mit svar kunne bruges.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.