ADSL, modem...

201000

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Jeg går og tænker på at anskaffe mig ADSL eller DSL, men man kan vælge imellem et abbonement med et 1-Meg modem eller et med en router.

    Hvis man vil lave et hjemmenetværk hvor alle computerne skal kunne gå på nettet, hvad kræver det?, hvad skal man bruge?,

    Hvad skal man vælge 1-meg modem eller en router? og hvordan fungerer en router? Stikker man bare internet linien ind i routeren og så sætter man bare de andre computer til routeren som en HUB eller hvad?

    HJÆLP mig!!

    På forhånd tak...

    Mvh. Jimmy


    Karbo svarer

    Hej Jimmy

    Det er let nok. Du skal vælge den løsning med router. Det har både Tele Danmark og World Online, mig bekendt til omkring 300 kr pr. måned. Jeg har selv sådan en 256 Kbit forbindelse.

    Der går et telefonkabel til modemet, som skal installeres af Tele Danmark-teknikere.

    Modem'et har både Ethernet og ATM-udgang; det er den sidste der benyttes i denne opsætning. ATM-udgangen forbindes nemlig til routeren. Derefter kan du bare plugge dine pc'er i routeren - det kræver selvfølgelig bare, at de har et Ethernet-netkort.

    Hos mig virkede det lige "ud af kassen". Routeren kom med noget forsinkelse som en postpakke. Et kvarter efter modtagelse virkede det hele; pc'erne skulle bare genstartes for at få hver sin IP-adresse.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.