Grafikkort, skærm...

311000

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej

    Jeg har et problem med en Samsung skærm, der ikke opdateres rigtigt. Visuelt får det den effekt, at flere områder af skærmen rummer hvide blokke, som flytter sig i takt med at man flytter vinduerne, åbner nye programmer etc. Det er specielt udbredt i browservinduer og mail-programmer.

    Problemet opstod efter at jeg havde ændret i skærmindstilingerne fra 640x480 til 800x600 og fra 256 farver til tusinder. Jeg har selvfølgelig prøvet at gå tilbage til de oprindelige indstillinger og prøvet en snes nye...men uden held.

    Kan du hjælpe mig?

    Mvh

    Thomas Kjærgaard


    Karbo svarer

    Hej Thomas

    Problemet ligger næppe i skærmen men derimod i grafikkortet og dets driver. Hvad er det for et kort, og hvor ny er driveren - det må du undersøge. Hent den nyeste driver på fabrikantens website og installer den.

    Ellers køb et nyt grafikkort. Hvis du ikke spiller, er et Matrox G200-baseret kort fint, og det må kunne fås for omkring 500 kr. Tal med din forhandler. Du kan også købe et nyt bundkort med indbygget grafik. Det kræver i815 chipsættet - men så får du både grafik og nyt bundkort i samme hug.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.