Modem, støj...

281000

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej Karbo,

    Har et problem med et internt modem - håber du kan hjælpe.

    Maskinen er en Compaq Presario, 166 MHz MMX, 32 MB ram, 33,6 kbts internt modem fra compaq.

    Det modem vil jeg gerne opgradere til et 56K, hvorfor jeg har købt et internt NetComm til PCI (179,- ved Århus PC lager). Det installeres let. Har været i BIOS og rette en fejl (sagde at IRQ11 ikke kunne bruges, så jeg benyttede IRQ3). Det hele virker som om det er i den skønneste orden. Der er fin kommunikation mellem maskine og modem. Modemet fandt selv ud af at tage COM2 porten...

    Problemet...
    Når jeg forsøger at lave et opkald er der ikke en ren tone men digitalt støj (den velkendte fax-lyd). Det er ikke telefonlinien der er noget galt med, for det "gamle" modem virker fint og der er ikke hørebar støj på linien! Er det en fejl? Kan man eliminere denne støj? Hvorfor er der støj i det ene modem og ikke i det andet? Er modemet installeret forkert?

    Har skiftet slot uden effekt.
    Har geninstalleret uden effekt.
    Har installeret med og uden gamle modem siddende i "kassen", uden effekt.
    Har slået telefonen fra uden effekt.

    Håber du har et eller andet at sige til det...

    Med venlig hilsen

    Thomas Hannibal


    Karbo svarer

    Hej Thomas

    Jeg tror, at du mener den støj, som modemet udsender igennem højttaleren. Den kan slås fra ved hjælp af såkaldte Hayes-kommandoer, mener jeg det hedder. Du vælger dit modem i Kontrolpanelet, vælger Egenskaber --> Avanceret og indtaster værdien m0.

    Tippet er beskrevet i mit hæfte "Internet med Windows 98".

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.