Grafikkort, 2 stk i samme PC...

10.11.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej

    Jeg har købt en ny PC i samlesæt, med mortherbord soltek sl-75 kv og en AMD TB 800mhz.
    I min forrige pc havde jeg Matrox Mystique 220 med rainbow runner studio, Grafikkort og det bruger jeg til at redigerer videofilm på, det har jeg sat over i den nye PC, men jeg kan godt se at det kniber med 3D grafik på de nye spil, mit spørgsmål er så, kan jeg sætte et AGP 4x grafikkort i, samtidig, så jeg kun skal flytte stikket til skærmnen når der skal laves video, matrox kortet sidder i pci, og hvilket grafikkort skal jeg vælge

    Med venlig hilsen og på forhånd tak

    Preben Justesen


    Karbo svarer

    Hej Preben

    Ja, jeg synes at din egen løsning lyder fornuftig. Lad du Matrox-kortet sidde i en PCI-slot, og få fat i et heftigt 3D-kort til spil og den slags i AGP-soklen.

    Du må ikke spørge om 3D-kort. Der sker så meget på det område, og jeg kan ikke følge med (spiller ikke selv). Men jeg læser da jævnligt om Geforce2 og Radeon, så det kunne vel være noget baseret på et af de chipsæt? Radeon kommer fra canadiske ATI, som snart i årtier har fremstillet gode grafikkort. Deres Radeon er vist ikke helt så hurtig som nVidias GeForce2, men billedkvaliteten skulle være langt bedre - både i 2D og i 3D. Så det ville jeg selv vælge: et Radeon-baseret kort

    Matrox-kortet har en fremragende 2D-afvikling. Det betyder, at når det gælder almindelige programmer såsom tekstbehandling og browser, så vil du benytte Matrox. Men, til 3D-apil, der skal der andre hestekræfter i kortet.

    Nå nu du redigerer video på pc, kunne det så ikke være en ide at købe skærm nummer to? Windows kan sagtens håndtere to skærme med hvert sit grafikkort, som kan vise hvert sit billede. Det vil jeg anbefale!

    Se også: Ny Workstation, 2 skærme...

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.