Bundkort, udskrift BIOS...

20.11.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Jeg står for at skulle flashe min bios, og heg har være inde på abits hjemmeside og fundet biosfilen, og flash programmet, så her kommer 1000 kr spørgsmålet, og hvad så? jeg ved at man skal boote fra ren dos og skrive awdflash bh6_jj.bin/cc/cd/cp/py/sn/cks/r_ og så er det lige som modet forsvinder, jeg tør sgu ikke gå videre.

    Mvh. Leo Mastek


    Karbo svarer

    Hej Leo

    Jeg forstår godt din usikkerhed. det lyder helt urimeligt at du skal indtaste noget som awdflash bh6_jj.bin/cc/cd/cp/py/sn/cks/r_ ved DOS-prompt.

    Nu er BIOS-update ikke noget man gør til daglig, og det kan måske forklare den primitive "brugerflade".

    BIOS'en er systemprogrammer, som får hele bundkortet til at virke, og som bl.a. gør, at man kan starte pc'en. Denne systemsoftware opbevares i chips på bundkortet. På nyere bundkort benytter man Flash-RAM til at lagre programmerne, for det gør det muligt at opdatere BIOS'en, og det er smart nok.

    Selve opdateringen foregår ved at man downloader den ny BIOS fra bundkort-fabrikantens web (i dette tilfælde taiwanesiske Abit). Denne programkode skal så i visse tilfælde kopieres ud på en diskette, hvorefter man booter i DOS og kører programmet fra denne diskette.

    Hvis du mener, at du har brug for den ny BIOS, og hvis du er sikker på at have forstået instruktionen - så må du prøve. Jeg har selv opdateret BIOS et par gange, og det har virket. jeg tvilver på, at du kan lave skade på bundkortet. enten virker det, eller også virker det ikke. Det værste, man kan komme ud for er, at den ny BIOS har fejl, som den gamle ikke havde. Det har der været tilfælde af.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.