3 D grafikkort...

05.12.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej karbo

    Jeg har problemer med mit 3d grafikort jeg kan ikke kører 16 bit 800*600 uden at det går væk. Jeg har prøvet at installere det på ny, men det hjælper ikke. Hvad skal jeg gøre?

    Hilsen Martin Jensen


    Karbo svarer

    Hej Martin

    Nu skriver du ikke, hvilket 3D-kort du har. Der er sådan set to muligheder: Enten har du et kort af et af de "store" mærker: ATI, Matrox, Creative, 3Dfx, Asus, Diamond. Eller også har du et kort fra et af de mindre kendte mærker.

    I begge tilfælde kan du formentlig hente en driver på Internettet, som du kan installere i Windows. Med en ny, opdateret driver, vil grafikkortet kun yde sit bedste, og dine problemer burde forsvinde.

    Hvis kortet er af et af de kendte mærker, skal du notere dig kortets navn og nummer. Så finder du firmaets hjemmeside og henter en driver, der passer lige præcis til dit kort.

    Hvis du har et kort fra et mindre kendt firma, eller du slet ikke kender firmaets navn, så kan det være svært at finde deres website. Da skal du finde ud af, hvad chipsættet på kortet hedder. Der sidder gerne én stor chip på kortet, og den kan være fra ATI, nVidia, S3 eller et andet fabrikat. Enten må du kigge på regningen for pc'en og se navnet, eller spørge forhandleren eller simpelthen kigge ned i pc'en og se om du kan læse noget på selve chippen. Derefter går du igen på nettet og prøver at finde en driver, der passer.

    Jeg håber, at du kommer videre med det!

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.