Formatering og FDISK ...

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...
  • Hej.

    Hvordan formaterer man harddisken? Jeg har gjort det med fdisk, men der er en masse valgmuligheder undervejs, og efter formateringen melder maskinen forskellige fejl i et sprog som vist kun kendes på Nordpolen.

    Fejlmeldingerne er faktisk udelukkende koncentreret om Corel WordPerfect8. Måske er det et tilfælde.

    Med venlig hilsen
    Palle Jørgensen
    Rørdrumvej 5
    5600 Faaborg


    Karbo svarer

    Hej Palle

    Du formaterer ikke med FDISK, det foregår med kommandoen FORMAT eller ved hjælp af stifinderen (højreklik på drevet).

    Det lyder ikke som om, at du har meget tjek på systemsoftware. Jeg vil anbefale, at du læser artiklerne her på www.karbosguide.dk. Der er en del om FDISK. Derudover kan mit hæfte "DOS - lær det selv" varmt anbefales, der komemr du "ned i" systemsoftwaren. Så vil du også se, at hvis fejlmeldingerne udelukkende er koncentreret om Corel WordPerfect8, så har det ikke noget med formateringen at gøre ...

    Hvis du ikke laver disse studier, så vil du ikke fatte en bønne af, hvad der foregår.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.