ISA eller PCI ...

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Jeg har en ældre HP SCSI scanner (1997) som jeg egentlig er ganske godt tilfreds med og ikke har tænkt mig at skifte ud. Problemet er at jeg overvejer at opgradere min PC med nyt bundkort. På de nye i815 bundkort har jeg ikke set nogen ISA slots, og controller-kortet til scanneren er netop et ISA-kort. Spørgsmålet er hvad er bedst, et PCI SCSI controllerkort eller en USB/SCSI adapter? Jeg har iøvrigt ikke tænkt mig at anvende andet SCSI udstyr.

    Et andet spørgsmål, hvad er fordelen egentlig ved et PCI kort fremfor et ISA, hvis båndbredden er den samme?

    Med venlig hilsen Claus Vestergaard


    Karbo svarer

    Hej Claus

    Det er nok svær at svare på, hvad der (absolut) er det rigige. Du skal kontakte enten HP eller forhandleren for at finde et kort, der kan kontrollere scanneren. Jeg anbefale, at du får 100% klar besked, før du køber noget: Det kan nemlig være et værre bøvl at få et nyt SCSI-kort til at styre en gammel scanner. Det kan også gå helt uproblematisk - med det rette kort.

    Jeg forstår udnærket din uvilje mod at udskifte din scanner med en ny, når den gamle virker. Alternativt kan du så finde et moderne bundkort, som har ISA-slots, hvorved du kaqn genbruge det gamle og velfungerende SCSI-kort. Ellers må du få en ny scanner. Den vil formentlig værre bedre end den gamle og ikke særlig dyr.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.