CPU-temperatur ...

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej Karbo Tak for en virkelig god side.

    Jeg har samlet en computer med en 1000MHZ AMD thunderbird CPU.
    Mit spørgsmål er om CPU temperaturen er for høj, når den ligger på 55-57 grader, og hvor høj temperatur kan den holde til inden den tager skade.

    Venlig hilsen Claus Laursen


    Karbo svarer

    Hej Claus

    Nu er der gået lang tid siden du skrev dit spørgsmål, så CPU'en er måske allerede brændt sammen. For 55 grader - det holder den ikke længe til. AMD siger selv, at den skal ned under 50 grader.

    Det er et værre rod med de moderne GHz-processorer - de bliver bare så varme. Jeg har selv måttet skifte blæseren to gange, før jeg fandt en (Silverado), der kunne få min 900 MHz Tbird ned under 40 grader uden at larme som en støvsuger.

    Du skal også sørge for at få luft væk fra pc'ens kabinet for at holde temperaturen nede. Det kræver ordentlig kabeltrækning samt en kabinetblæser.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.