Windows ME, temporære filer...

16.12.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej Karbo!

    Vedr. temporære filer og sletning af disse, incl. temp. internet filer og cookies: Da jeg kørte Win 98 havde jeg ingen problemer med at tilføje disse linjer i AUTOEXEC.BAT-filen:

    Deltree /y C:\Windows\temp\*.*

    Deltree /y C:\Windows\TEMPOR~1\*.*

    Deltree /y C:\Windows\cookies\*.*

    Jeg kører nu Win ME og forsøger at sætte disse i filen af samme navn, AUTOEXEC.BAT, men med det resultat, at der ikke bliver renset ud i bibliotekerne og linjerne er slettet i AUTOEXEC.BAT efter en genstart af maskinen!

    Har du en forklaring/løsning på dette?

    mvh, Jørgen Staal :-)

    PS. Tak for dine altid gode og uddybende svar!


    Karbo svarer

    Hej Jørgen

    Jeg har ikke prøvet det under Windows Me. Men hvis det ikke virker, som du skriver, så er det noget underligt noget.

    Indtil videre kan jeg kun anbefale en lille utility, jeg faldt over på nettet. Du finder den hos Fitz on the net. Klik på "Free Stuff", "Utilities", og så er det vist nummer to i listen.

    Der er tale om en DOS-kommando, som du skal placere i C:\Windows\Command. Der efter kan den køre fra roden på ethvert drev. Den kan slette alle filtyper, og den tager revl og krat i alle undermapper med, så pas på. Til temporære filer hedder kommandoen:

    rmminusr *.tmp

    Navnet rmminusr er helt umuligt, men det kan omdøbes til rmm, eller hvad man nu vil. Den kan ikke slette alle filer, mens Windows kører:

    Problemet er, at autoxec.bat ikke findes i Windows Me! Derfor må kommandoen køres under opstarten.

    Lav fx en lille batchfil og placer en genvej til den i mappen C:\WINDOWS\Menuen Start\Programmer\Start.

    Skriv gerne igen, hvis du prøver det!

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.