KarbosGuide.dk

Mod spam

  • Næste side
  • Forrige side


  • Vi skrev i vores nyhedsbrev nummer 10 (oktober 2002) om spam. Anledningen var en artikel om programmet Ad-aware. Det førte til en række henvendelser om bekæmpelse af spam.

    I hate spam

    Her er et program, der kan "bygger sig" ind i Outlook og Outlook Express. Der filtrerer det automatisk al spam ned i en speciel mappe. Du kommer altså ikke til at se din spam, men du modtager den stadig. Du slipper for selv at slette den. Programmet har dog andre muligheder, og det fungerer rigtig godt. Hent det her:

    Programmet koster kun $20, men du kan teste det i 30 dage. Det vil vi anbefale, for det er med garanti noget, som mange kan blive glade for!

    Installationen er ultra-simpel. Du kommer gennem en guide i en fire-fem trin, hvor du bare kan klikke på next hver gang. Programmet skal bl.a. registrere dine "venner". Det er de e-mail-adresser, som du gerne vil modtage mails fra:

    Derfter kan du vælge, hvor effektiv spam-filtret skal være. Standard-indstillingen er vist god nok:

    Så kan du vælge at lade alle mails med fremmede tegnsæt være spam. Det sagde vi ja til. Vi har flere år optrådt på en Hong-kong-baseret mailing-liste, der hver dag har kunnet give os tilbud om køkkenudstyr engros og andet gesjæftigt kineseri. Tænk, om man kunne blive fri for det:

    Så er du klar til at bruge Outlook igen, hvor der er kommet ind ny værktøjslinjen til syne:

    Hvis du klikker på knappen Options, så kan du se en række muligheder:

    Så snart du modtager spam, smides disse mails automatisk i karantæneboksen. Det får du at se i en dialogboks som denne. Men du kan også vælge aldrig at se disse meddelelser (ved at sætte et hak i boksen nederst til venstre ):

    Krig mod spammerne

    En smart facilitet er Bounce. Det betyder, at programmet skriver tilbage til spammeren, at din mail-adresse ikke eksisterer. Meningen er, at spammeren skal fjerne din adresse fra mailinglisten, når der kommer besked om, at adressen ikke eksisterer.

    Det er ikke sikkert, at Bounce virker, men det giver en fornemmelse af "at man gør noget":

    En anden mulighed er, at du klager over spammeren. Det kan Ihatespam også gøre for dig med funktionen Report spammer:

    Igen er det usikkert, om der kommer noget ud af det. Men man føler, at man "slår igen", og det er ikke helt ringe ...

    Konklusion

    Som flere af vores læsere har skrevet (se indlæggene her i gæstebogen), så er spam noget frygteligt møj. Man føler sig magtesløs overfor de amerikanske firmaer, som misbruger internettet til at udsende hæslig og uønsket reklame. Man bliver jokket på af denne type totalt amoralsk terror-business, og det er irriterende, at man ikke stille noget op over for problemet.

    Men med et program som Ihatespam kan du faktisk stille noget op. Man føler sig mindre magtesløs. Ihatespam løser ikke spam-problemet, men det gør det mindre. Fordelene er:

  • Programmet er let at installere

  • 95% af al spam fjernes (som standard), uden at du overhovedet mærker det.

  • Du kan "svare igen" med Bounce og Report spammer, når du har brug for at afreagere.

    Når IhateSpam så kun koster $20, så er der vel ikke meget at betænke sig over. Hent det her!


    Andre muligheder

    New Zealandsk program Mailwasher. Det har en læser set på. Han giver det en varm anbefaling. Læs her.

    Der findes også: SpamSleuth fra Bluesqirrel (3,83 MB download).

    Vi har ikke prøvet det endnu. Programmet koster $29.95, og har fået gode anbefalinger. Det skulle kunne stoppe spam, inden det kommer til din pc.


  • Se indlæggene om dette emne i gæstebogen
  • Læs om Spy software her
  • Læs om Anti-Spy software

  • Skriv til os, hvis du har en mening om dette emne. eller et godt råd?

    Endnu et par antispam-programmer, som læserne har berettet om. Vi har ikke selv prøvet dem, men sender straks tippene videre:

  • Spam-Pal
  • Sam Spade

    Prøv dem selv!


  • Næste side
  • Forrige side

    Programmer anmeldt her på sitet.


    Copyright 2002 Jette & Michael Karbo.