Tip 16. Generelle Windows-makroer

Det er enormt upraktisk at skulle gentage den samme operation igen og igen. Nogle programmer (som Word) rummer masser af muligheder for at tilpasse arbejdsgangen med makroer, autotekster og genvejstastninger. Det kan du læse om i "Word 97 - lær det selv", hvor jeg netop gør meget ud af at gennemgå disse muligheder.

Men andre - mange andre - Windows-programmer har ikke disse makro mv.-muligheder. Det gælder fx Composer. Programmet er glimrende til at lave hjemmesider med, ingen tvivl om det. Men rent betjeningsmæssigt er det meget primitivt; der er stort set ingen tastatur-genveje, og makroer findes heller ikke. Sådan er mange Windows-programmer indrettet, og dermed kan det virkelig være en prøvelse at kæmpe sig igennem en større arbejdsopgave. Men.

Der er hjælp at hente. Det drejer sig om en lille utilty, som kan sætte nyt liv i et hvilket som helst Windows-program. Og helt konkret kan jeg udstyre Composer med nøjagtig de samme autotekster og genvejstaster, jeg er så glad for i Word med MacroExpress 98 Programmet kræver en smule tilvænning, men så virker de altså også. Desværre kun i 30 dage, med mindre du køber det. Lad mig give nogle eksempler på, hvordan jeg bruger det.

MacroExpress 98går ud på at lave makroer, som kan afvikle de tastninger/museoperationer, du er nødt til at gøre igen og igen.

Et lille, meget enkelt eksempel: Jeg skriver min hjemmesider med programmet Composer. Jeg skal hele tiden formatere overskrifter med overskrifts-formaterne (headings) 1, 2 og 3. Og den eneste måde, det kan gøres på er ved hjælp af enten menuerne eller værktøjslinjen. Hele tiden at skulle have fat i musen er upraktisk, når jeg sidder og skriver, og menu-valg kræver en række lidt indviklede tastninger. Det jeg ønsker er ganske enkelt, at:

  • [Alt]+1 giver overskrift 1
  • [Alt]+2 giver overskrift 2
  • [Alt]+3 giver overskrift 3

    Sådan virker typografierne (styles) i Word, og sådan burde Composer også virke, hvilket det bare ikke gør. Men med MacroExpress 98 er det meget let at tilføje denne funktionalitet. Du ser skærmbilledet her:

    Du kan vælge, at makroerne enten skal virke i alle programmer eller, at de kun virker i et bestemt program. Det sidste er nok det smarteste. Det skal dog siges, at programmet kræver lidt af brugeren. Det tager lidt tid at forstå, hvordan det virker. For MacroExpress 98 optager et billede af fx dine musebevægelser. Så hvis du fx ændrer i menuerne eller programmets opsætning, risikerer du, at resultatet bliver helt andeledes når makroen afspilles. Her kommer en kort beskrivelse:

    Du starter optagelsen i dette billede. Her vil jeg tillægge en makro til tastningen [Alt]+q:

    Det næste billede ser således ud:

    Herefter optages makroen ved, at du gør de tastninger/musebevægelser, der skal til i det pågældende program. Når du er færdig, afslutter du ved at trykke [Alt]+q (i dette tilfælde).

    Herefter virker makroen. Når du står i det pågældende program, taster du [Alt]+q, og så starter afspilningen. Hvis du har brugt musen under optagelsen, vil du se (sikkert til din største forundring) musen arbejde løs på egen hånd. Det tager lidt tid, men makroen afvikles ganske som du optog den.

    Herefter resterer der kun at speede den op. Det gør jeg ved at dobbeltklikke på makroen.
    Den første kommando angiver hastigheden, og jeg retter værdien til 0.01, så afvikles makroen lynhurtigt. Jeg kan også slette alle Delays, det er pauserne:

    Jeg kan kun anbefale programmet her - det er (som det følgende, beskrevet i næste tip) uvurderligt, når man arbejder meget med pc'en.

    Skriv til Klik & Lær, hvis du benytter MacroExpress. Vi vil gerne skrive mere om programmet, der er ret smart.


    [top]

    Næste tip
    Forrige tip