Tip 25a. Backup af e-mails fra Outlook Express 5.0

Når du bruger e-mail med Outlook Express, så gemmes alle dine postdata i en undermappe til C:\Windows. Og der ligger al din mail trygt og sikkert - indtil der sker noget med harddisk. Indtil din Windows er så smadret til, at du må formatere harddisken om. Hvad så - hvad med mine data? Jo, der skal man have en backup.

Vigtige data

Dine e-mail-data er ligeså vigtige som andre data! Du skal sikkert leve med e-mail i rigtig mange år, og så skal du da gemme din korrespondance.

Du kommer sikkert til at udskifte e-mail-programmet mange gange endnu - det er fortsat en ung teknologi, så programmet videreudvikles. Men data-formatet ændrer sig næppe, Microsoft har fundet det format, som mail gemmes i. Og du kan frit flytte dine mails fra Outlook til Outlook Express og nye versioner af begge programmer. Du skal bare have styr på dine data - du skal vide hvor de er.

For det første, skal du indstille Outlook Express, så data ikke gemmes i en noget utilgængelig undermappe til Windows-mappen. Dine mail-data skal placeres i en undermappe din dokumentmappe.

Dernæst skal du sikre dig med en backup-rutine, der sikkerhedskopierer mail-data fra dokumentmappen til en backup-mappe - allerhelst på en anden harddisk.

Det fylder for meget?

Mange vil mene, at det tager for meget plads op på harddisk at sikkerhedskopiere alle maildata. For mail fylder meget (langt over 200 MB hos mig). Men tænk på størrelsen og prisen på moderne harddiske. Hvis du ikke har plads nok, så skal du have en større harddisk, så enkelt er det. For der skal være plads til backup.

Hvordan gør man så?

I det følgende vil jeg vise dig , hvordan, du får lavet en backuprutine. Heri indgår flere delopgaver, som egentlige er gode at kende til:

  • At angive mappen, hvor mailene gemmes
  • At lave en lille ændring i stifinderens visninger af filtyper
  • At oprette en mappe til sikkerhedskopien
  • At oprette en batch-fil, der indeholder kommandolinjen, som udfører selve sikkerhedskopieringen

    Hvor er de data?

    Lad os starte med se på data fra programmet Outlook Express, som utroligt mange benytter. Som standard placeres alle e-mails i en mappe, der hedder noget i retning af:

    C:\WINDOWS\Application Data\Identities\{68A292AB-7E73-11D3-9637-0080ADB68A40}\Microsoft\Outlook Express

    Den mappe er jo ikke specielt let tilgængelig.

    Opret mapper

    Brug nu Windows stifinderen til at oprette to mapper:

    C:\Dokumenter\Mail og

    D:\Backup\Mail

    Den sidste mappe ligger på en anden harddisk (eller partition). Vælg evt. selv et andet drevbogstav.

    Flyt data

    Det er lidt besværligt at sikkerhedskopiere fra en mappe med den placering, så første trin er, at få gemt data det rette sted, nemlig i mappen C:\Dokumenter\Mail, som du selv har oprettet.

    Brug menupunktet Indstillinger i Outlook Express til at angive den ny mappe til posten. Se evt en beskrivelse i hæftet "Internet Explorer 5.0 - lær det selv".

    Fortsættelse....


    [top]

    Forrige tip

    Se også om generel forståelse af styresystemet Windows 95/98/Me

    Se også om installation af drivere til grafikkort under Windows 98