Corel Draw 10

Sidst i år 2000 kom version 10 af Corels store grafiske programpakke CorelDraw.

Canadiske Corel har gennemgået en meget omskiftelig tilværelse de senere år, og blandt er produkterne meget dårligt repræsenteret i Danmark. Derfor har vi ikke kunnet fremskaffe et anmelder-eksemplar, men vi arbejder på sagen.

Blandede bolsjer

CorelDraw er en klassiker indenfor tegneprogrammer. Det klassiske tegneprogram er vektorbaseret og havde enorm udbredelse midt i 1990'erne (version 3 og 4).

Senere blev CorelDraw udvidet med et hav andre programmer, og idag fremstår programpakken meget komplet. Der er lidt af hvert, og det meste af det skulle være af god kvalitet:

CorelDraw, vektorbaseret (teknisk) tegneprogram.

Photo-Paint, et Photoshop-lignende bitmap-program.

RAVE (Real Animated Vector Graphics), et helt nyt vektor-baseret animationsprogram, som kan eksportere i Flash-formatet.

CorelTrace, som kan omdanne bitmaps til vektoriserede figurer.

CorelMosaic, som er en billed-browser

Capture, som er en grapper, altså et program, der kan opsamle skærmbilleder.

Texture og Canto Cumulus, som jeg ikke ved, hvad er.

Som altid følger der også en forfærdelig masse fonte og cliparts med (25.000 styk i alt).

Professionelt program

CorelDraw har altid budt på effektive og slagskraftige programmer, der har kunnet matche Photoshop mfl. Blandt andet skulle farvestyringen via ICC-profiler været total gennemført.

Ellers skulle programmets brugerflade være stærkt forbedret i forhold tidligere versioner. Der er langt bedre integration i mellem de enkelte programmer.

Både CorelDraw og Photo-Paint er kraftigt opdaterede med en masse ny funktioner. Jeg bemærker, at Corel har gjort meget ud af understøttelse af PDF-formatet, som lader til at få fortsat større udbredelse.

Andre nyheder er en "Undo/Redo docker" som er en kopi af Photoshops History-palet. Bedre tekst-værktøjer, lag-funktion, masking, nye filtre mv.

Konklusion

Baseret på de oplysninger, vi har kunnet samle, lader CorelDraw til at være utrolig slagkraftig programpakke, der stort set kan alt indenfor grafik. RAVE skulle være meget fint lille program til udvikling af Flash, og mon ikke det alene, gør pakken interessant?


Copyright 2001 Michael Karbo.