Det er en diskussion, der nok aldrig får en ende: Android eller iPhone. Der findes masser af argumenter for og imod begge styresystemerne, og der findes desuden masser af folk på begge sider, der vil sværge, at deres valgte styresystem er det bedste. Men hvordan finder du ud af, hvad der faktisk er det bedste valg for dig?
Androids mange valgmuligheder
Androids er i modsætning til iPhones et stort udvalg af telefoner fra mange forskellige mærker og producenter. Det, de har tilfælles, er, at de alle kører det samme styresystem, som hedder Android. Dette system findes dog i mange udgaver, og nogle mærker laver deres egne variationer. Du kan derfor ikke være sikker på, at to forskellige telefoner med Android ser ens ud i deres styresystem og indhold.
Da der er mange forskellige mærker under Androids brede vifte, er der gode muligheder for at vælge lige præcis det mærke, man foretrækker. Det giver derfor også mulighed for at gå efter spefikationer og design, der passer præcist til din smag, og når det kommer til at vælge mellem iPhone eller Android, er dette værd at overveje. Det kan være, du gerne vil have et meget stilrent design og en stærk højtaler. Det kan du derfor bruge til målrettet at lede efter lige præcis den telefon, der opfylder dine behov. Hvis du ikke har nogen præferencer til mærket giver det dig nemlig en enorm frihed og desuden et enormt udvalg. Du kan søge efter særlige specifikationer eller lede efter særlige designs, du godt kan lide.
Android er desuden oplagte til folk, der godt kan lide at brugerdefinere deres telefon. Det er nemlig muligt at downloade forskellige programmer, så du selv kan bestemme, hvordan ikonerne på skærmen skal se ud, hvordan menuerne skal være designet og meget, meget mere. Android kan derfor være et godt valg både hvis du går højt op i at nørde med detaljerne og hvis du desuden lægger vægt på design – både af telefonens fysiske ydre, men også opsætningen af systemet, den kører.
iPhone og dens store familie
iPhone er en klassiker inden for smartphones, og det er en telefon, mang vælger, bare fordi de ved, at den kører godt, har gode specifikationer, og at det er nemt at bruge den. Desuden er Apples generelle store popularitet også med til at gøre det nemmere at få support, hvis der er problemer med telefonen.
En af de helt store fordele ved at vælge iPhone er, fordi der så mange andre produkter, den kan arbejde sammen med. Hvis du er en fan af Apple og allerede ejer en Mac eller måske en iPad, så er det oplagt at tilføje en iPhone til samlingen. Det forskellige devices kan “snakke sammen”, og det gør det langt nemmere for dig at holde styr på al din data og filer, der nemt kan overføres fra den ene device til den anden. Styresystemerne på de forskellige devices ligner desuden hinanden meget, og det er derfor nemt at lære at bruge en iPhone, hvis du allerede er vant til andre Apple produkter.