Sådan påvirker bogføringsloven nye regler din virksomhed fra 2026
Er du selvstændig erhvervsdrivende, virksomhedsejer eller ansvarlig for regnskab? Så har du sikkert allerede hørt om de kommende ændringer til bogføringsloven – de såkaldte “bogføringsloven nye regler” – som træder i kraft i 2026. Men hvad indebærer de nye krav egentlig, og hvordan skal mindre virksomheder og selvstændige forberede sig for at undgå at komme bagud med compliance? Artiklen her guider dig hele vejen gennem lovændringerne og giver dig indblik i de konkrete konsekvenser – din virksomheds daglige rutiner, softwarevalg og organisatoriske forhold.
Hvad dækker bogføringsloven nye regler over?
”Bogføringsloven nye regler” dækker over en række opdateringer af den nuværende bogføringslov, som især stiller større krav til digitalisering, systemvalg og opbevaring af regnskabsmateriale. Målet fra politisk side er at fremtidssikre regnskabspraksis for danske virksomheder og mindske risikoen for fejl og svindel.
Loven gælder for de fleste virksomheder – både enkeltmandsvirksomheder og selskaber – men vil i praksis have størst betydning for de små og mellemstore virksomheder og dem, som endnu ikke arbejder konsekvent digitalt.
Hvorfor kommer de nye regler?
Baggrunden for de nye regler i bogføringsloven er først og fremmest et ønske om at styrke digitaliseringen i dansk erhvervsliv, gøre det nemmere for myndighederne at kontrollere regnskaber og styrke forbrugertilliden. Samtidig har international udvikling og EU-krav sat rammerne for, hvordan dansk bogføring skal foregå i fremtiden.
De vigtigste ændringer i bogføringsloven nye regler
Hvis du arbejder med regnskab for en mindre virksomhed, bør du især være opmærksom på disse centrale ændringer:
- Krav om digitale bogføringssystemer: Regnskab- og bogføring skal fremover foregå i et digitalt system, der opfylder særlige krav til funktionalitet, sikkerhed og sporbarhed.
- Opbevaring og sikkerhed: Elektroniske bilag og regnskabsdata skal opbevares sikkert – både mod tab, uautoriseret adgang og ændringer. Opbevaringstiden på 5 år er fastholdt.
- Indberetning: Nye muligheder (og potentielle pligter) for digital indberetning af regnskabsdata direkte til myndigheder og andre aktører.
- Godkendte systemer: Virksomheder skal bruge “godkendte” digitale bogføringssystemer – enten fra en ekstern leverandør eller gennem egenudviklede løsninger, der overholder lovens krav.
- Dokumentationspligt: Du skal kunne dokumentere din bogføring og de anvendte systemer, hvis myndighederne beder om indsigt.
Det er ikke kun den tekniske del, der ændres – det handler også om procedurer, arbejdsgange og ledelsens ansvar for at sikre compliance.
Hvornår træder de nye bestemmelser i kraft?
Selvom siden 2022 har bølgerne gået højt om bogføringsloven nye regler, og flere dele er allerede rullet ud, er det især fra 2026, at de endelige og skærpede krav for alvor bliver gældende for langt de fleste virksomheder.
SMV’er og andre virksomheder får derfor en vigtig overgangsperiode til at tilpasse deres arbejdsgange og systemvalg. Dog er det vigtigt at være proaktiv og ikke vente til sidste øjeblik. Myndighederne forventer, at virksomheder allerede nu begynder at forberede sig.
Hvilke virksomheder er omfattet?
De nye regler i bogføringsloven gælder for både selskaber (ApS, A/S, IVS), interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder, såvel som visse foreninger og fonde. Små virksomheder, selvstændige og freelancere er derfor ikke undtaget.
Dog er der forskellige tidsplaner og overgangsordninger alt afhængig af omsætning, selskabsform og brug af eksterne systemer. Vær opmærksom på, at man vurderer ens virksomhed ud fra de faktiske regnskabsforhold – ikke kun CVR-nummeret.
Undtagelser og særlige regler
Nogle helt små virksomheder (dem med omsætning under ca. 300.000 kr. årligt) kan slippe for bestemte krav i en overgangsperiode. Men i praksis vil langt de fleste forretninger – særligt hvis man har ambitioner om vækst, eller har ansatte – skulle leve op til de digitale krav fra 2026.
Coop, frivillige foreninger og nogle fonde har særlige regler, men også disse brancher bør følge udviklingen nøje.
Sådan vælger du det rigtige digitale bogføringssystem
En af de største ændringer i bogføringsloven nye regler handler om digitalisering af bogføringen via et godkendt digitalt bogføringssystem.
Det nye krav betyder, at man ikke længere kan bogføre på papir, i Excel eller i et ældre regneark uden de nødvendige sikringsmekanismer.
Hvad er et godkendt digitalt bogføringssystem?
Et godkendt digitalt bogføringssystem er et system, som enten er officielt registreret hos Erhvervsstyrelsen eller udtrykkeligt overholder de tekniske og sikkerhedsmæssige krav, myndighederne har fastsat.
Systemet skal blandt andet kunne:
- Registrere alle relevante bilag digitalt
- Sikre at ingen bilag kan slettes (kun rettes med fuld sporbarhed)
- Levere eksport af regnskabsdata, hvis myndigheder kræver det
- Opbevare data sikkert, også mod hacking, datatab og manipulation
Eksempler på digitale bogføringssystemer
Nogle velkendte løsninger er allerede på forkant med kravene, for eksempel:
- Dinero
- e-conomic
- Billy
- Microsoft Business Central
- Visma
Men det er dit ansvar som virksomhedsejer at kontrollere, om dit nuværende system lever op til de nye krav.
Krav til opbevaring og sikkerhed
Regnskabsmateriale skal opbevares digitalt i minimum fem år fra tidspunktet for bogføring. Kravene til sikkerhed gælder ikke kun for datasikkerhed, men også for backup, adgangskontrol og dokumentation.
Systemer skal automatisk kunne logge ændringer, så man kan se, hvem der har rettet i hvad – og hvornår. Dette kaldes sporbarhed, og det bliver centralt i myndighedernes kontrol af korrekt bogføring.
Sådan tilpasser du dig bogføringsloven nye regler
Overgangen til de nye digitale krav kan virke overvældende – især for mindre virksomheder eller enkeltmandsforretninger, hvor ressourcerne typisk er knappe. Men der er hjælp at hente, og med en klar strategi kan opgaven løses.
Første skridt: Overblik og systemgennemgang
Begynd på at skabe overblik over virksomhedens nuværende bogføringspraksis:
- Hvilke systemer bruges, og er de digitale?
- Opfylder dit nuværende system kravene til sikkerhed, sporbarhed og dokumentation?
- Hvordan håndterer du elektroniske bilag i dag?
Vurder behovet for opkvalificering
En ny virkelighed kræver ofte nye kompetencer. Overvej, om du eller medarbejderne har brug for undervisning i brug af digitale bogføringssystemer og forståelse af
FAQ om bogføringsloven nye regler
Hvad går bogføringsloven nye regler ud på?
Bogføringsloven stiller nye digitale krav til virksomheders bogføring fra 2026.
De nye regler betyder, at langt flere virksomheder skal anvende et digitalt bogføringssystem, som lever op til bestemte lovkrav. Formålet er at sikre korrekt, løbende registrering og sikker opbevaring af regnskabsmateriale. For dig som selvstændig eller mindre virksomhedsejer handler det især om at vælge et godkendt system og sikre, at dine bilag håndteres korrekt digitalt. Reglerne skal mindske fejl og økonomisk svindel – men kræver, at du tilpasser dine arbejdsgange.
Hvem er omfattet af de nye regler i 2026?
De fleste bogføringspligtige virksomheder bliver omfattet af de nye krav fra 2026. Det gælder især kapitalselskaber som ApS og A/S samt personligt ejede virksomheder over en vis omsætningsgrænse. Hvis din virksomhed har pligt til at aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven, vil du som udgangspunkt være omfattet. Mindre personlige virksomheder kan også blive ramt, hvis de overstiger fastsatte beløbsgrænser. Det er derfor vigtigt at vurdere din virksomheds størrelse og regnskabspligt i god tid.
Hvad er kravene til digitale bogføringssystemer?
Digitale bogføringssystemer skal opfylde en række lovbestemte minimumskrav. Systemet skal blandt andet kunne registrere transaktioner løbende, opbevare bilag digitalt og sikre en klar revisionssporbarhed. Der stilles også krav om beskyttelse mod sletning og manipulation af data. For dig betyder det, at ældre regnearksløsninger eller manuelle processer muligvis ikke længere er tilstrækkelige. Vælg derfor et system, der er registreret eller godkendt i henhold til Erhvervsstyrelsens krav.
Skal alle bilag gemmes digitalt fremover?
Ja, som udgangspunkt skal bilag opbevares i digital form. De nye regler kræver, at regnskabsmateriale opbevares elektronisk på en måde, der sikrer tilgængelighed og sikkerhed. Papirbilag kan scannes og gemmes digitalt, hvorefter den digitale kopi er den gældende dokumentation. Det betyder, at du bør indføre faste procedurer for scanning og arkivering af kvitteringer og fakturaer. En struktureret digital bilagshåndtering gør det samtidig lettere ved kontrol fra myndighederne.
Hvornår træder de nye regler i kraft?
De nye regler i bogføringsloven får fuld virkning fra 2026. Ikrafttrædelsen sker etapevis, afhængigt af virksomhedstype og regnskabsår. Mange virksomheder er allerede omfattet af dele af reglerne, men de udvidede digitale krav gælder bredere fra 2026. Du bør derfor ikke vente til sidste øjeblik med at tilpasse din bogføring. En gradvis implementering i god tid reducerer risikoen for fejl og stress.
Hvordan sikrer jeg, at min virksomhed overholder reglerne?
Du sikrer compliance ved at gennemgå systemer og arbejdsgange i god tid. Start med at afklare, om din virksomhed er omfattet af kravene til digitale bogføringssystemer. Herefter bør du:
- Vælge et godkendt digitalt bogføringssystem
- Indføre faste procedurer for digital bilagshåndtering
- Sikre løbende og korrekt registrering af alle transaktioner
- Opbevare regnskabsmateriale sikkert i den lovpligtige periode
Det kan være en god idé at drøfte ændringerne med din revisor eller bogholder. På den måde får du sikkerhed for, at din virksomhed lever op til bogføringsloven nye regler – og undgår bøder eller påtaler.