Husk dit ESTA når grænserne til USA åbner igen

Landegrænserne begynder igen flere steder at være åbne for både indrejse og udrejse, som var det før Covid-19’s tid. Men reglerne har ikke ændret sig i forhold til visum og du skal derfor huske at ansøge om et ESTA, hvis du skal krydse grænsen til USA.

Din elektroniske rejsetilladelse får du med et ESTA

Flere lande kræver at der søges om visum for at kunne rejse til og opholde sig i landene. Dette gælder også USA, men når der er tale om USA er Danmark på listen over visumfrie og kan dermed nøjes med at søge om et ETSA.

ESTA er din rejsetilladelse og giver dig lov til at opholde dig i USA i op til 90 dage. De 90 dage er med din ankomstdag og udrejsedag inkluderet. Her kan nogle godt komme til at glemme at der er en tidsforskel at tage høje for. Det er derfor vigtigt at hvis du har planer om at udnytte så mange af de 90 dage i USA som muligt, at du sikrer dig at du har kalkuleret helt nøjagtigt og taget højde for et aflyst fly i beregningen.

Husk ESTA – også når du bare skal mellemlande

Det er ikke kun når du har planer om at opholde dig i USA at du skal søge om et ESTA. Du skal også hvis du mellemlander i USA sikre dig at have din rejsetilladelse indenfor USA’s grænser på plads. Der er mange der glemmer denne del af rejsen, hvis de f.eks. blot skal mellemlande kort og aldrig skal forlade lufthavnen, for man anser ikke sig selv som en person der er på ophold i USA, men ikke desto mindre er det nødvendigt.

Også her er det vigtigt at læse reglerne for rejsetilladelsen grundigt igennem. De 90 dage gælder nemlig ikke kun ved ophold i USA men alene det at krydse grænsen. Det vil altså sige, at hvis du f.eks. skal besøge Canada, men skal mellemlande både forinden og efter i USA, så må perioden med både indrejse og udrejse ikke overstige de 90 dage.

ESTA er heldigvis ret simpelt at søge om. Som skrevet er det en rejsetilladelse og denne kan du både søge om og modtage elektronisk. Dette betyder at behandlingstiden også er det kortere da der ikke er tale om at der skal fragtes noget med den regulære postvæsen og du kan derfor indenfor få timer til få dage have dit ESTA klar til afrejse.

Husk dit ESTA når grænserne til USA åbner igen

Med et ESTA, kan du boarde dit fly. Foto: Unsplash

ESTA er en individuel rejsetilladelse som alle rejsende skal have

Dette betyder dog ikke at du bør vente til det sidste øjeblik med at få ansøgt. Der skal altid være plads til at der er noget der ikke går helt efter bogen, så du ikke risikerer at det netop ikke går efter bogen og du derfor bliver nødt til at finde nye flybilletter og ophold, for det er nemlig det du i værste fald kan risikere da der ikke er nogen der får lov til at boarde et fly til USA uden deres rejsetilladelse.

Online kan du let tilgå de krav der er i forbindelse med ansøgning om ESTA. Hvis du kan tjekke alle punkterne af, er der dog som regel ingen problemer med at modtage den elektroniske rejsetilladelse. Skulle der være punkter på listen, hvor du er usikker på om det har nogen betydning for din indrejse eller ophold til USA, så kan du altid kontakte den amerikanske ambassade, der kan vejlede og rådgive dig bedst.

Hvis du ikke rejser alene, skal du være opmærksom på at dit ESTA kun er gældende for dig. Dette gælder også selv om at der er tale om egne børn der er mindreårig for det er en individuel rejsetilladelse der udstedes.

Når du ansøger online, er det vigtigt at du registrerer den korrekte e-mailadresse. Skulle det ske at du laver en tastefejl, er der desværre ikke så meget at gøre andet end at søge og betale for en ny, da det er den e-mailadresse du registrerer, der vil modtage kvittering med mere.

Søg om ESTA i god tid og undgå stress i lufthavnen

Et godt råd, som alle bør gøre gavn af er, at med det samme du ved hvilke flyafgange og adresser på opholdet du vil få dig, så få søgt om dit ESTA. Der kan være rigeligt at se til dagene op til afrejse, når kufferterne skal pakkes så de ikke indeholder for mange kg og når man skal sikre sig at man har shoppet den perfekte bikini til ferien.

Nogle tror at hvis de søger om et ESTA 50 dage før afrejse, så er der kun 40 dages ophold tilbage at gøre med. Dette er heldigvis ikke tilfældet. Når du søger om dit ESTA skal du oplyse dato for indrejse og udrejse og det er først fra indrejsedagen at de 90 dages maksimum ophold i USA begynder at tælle ned. Så søg du bare i god tid og få den del ud af listen med de mange ting du skal have styr på inden afrejse.

Selvom at der er mulighed for at besøge andre lande igen, så kan det stadig være en god idé at sætte dig grundigt ind i reglerne for karantæne ved ankomst eller hjemkomst. Det er desuden en god idé at blive testet inden at du rammer afrejsedagen, så du ikke skal til at bruge en masse tid på at blive testet når du kommer frem til lufthavnen.

Generelt set kan du gøre rejsen langt mere behagelig for dig selv ved at klare de ting der er mulighed for at klare i god tid, så du ikke skal stresse rundt frem til flyet letter i lufthavnen.